IPod-konkurrenter vrimler frem

SanDisk vil slå Apple. Opskriften er en række nye MP3-afspillere, som skal tage kampen op med iPod nano.

Indhold

Det er svært at slå Apples MP3-afspillere i popularitet, men SanDisk vil nu gøre forsøget. Til det formål er en række nye MP3-afspillere gjort klar, og den ene hedder Sansa e270.

MP3-afspilleren har en kapacitet på seks gigabyte og er udset til at konkurrere mod Apples iPod nano.

Sansa e270 har næsten samme længde og bredde som sin iPod-konkurrent, men må se sig slået, når det gælder tykkelsen.

SanDisk nye MP3-afspiller er 0,5 tommer tyk, mens nano'en holder sig på 0,27 tommer. Til gengæld vinder Sansa e270, når det gælder farveskærmen. Den er på 1,8 tommer, og iPod nano har kun 1,5 tommer.

Der er indgang til mini SD-kort på Sansa e270, hvis kapaciteten på seks gigabyte ikke er nok plads til musiksamlingen. Og hvis man bliver træt af den, så kan der lyttes til musik fra FM-radio på MP3-afspilleren.

SanDisk omtaler selv sin MP3-afspiller som yderst slidstærk og vanskelig at ridse. Det kan ses som en slet skjult hilsen til iPod nano, der har fået en del klager fra brugere, der har oplevet Apples MP3-afspiller som yderst følsom, når det gælder ridser.

SanDisk er også klar med to andre modeller, e250 og e260, som har næsten samme specifikationer som e270, men de har kun en kapacitet på to og fire gigabyte. Vi kan vente at se alle tre MP3-afspillere i Sansa-serien til marts, hvor de kommer gaden i USA og Europa.

Her er SanDisks bud på en udfordrer til Apples iPod nano.

Foreløbig findes der kun en amerikansk pris på MP3-afspillerne, og her koster e250, e260 og e270 henholdsvis 199, 249 og 299 dollar.

Det svarer til 1.200, 1.550 og 1.850 kroner, men den reelle danske pris kan meget vel blive højere.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere