Indhold
Søgemaskinen Google har sat sig for at bekæmpe virus i det gratis e-mailprogram Gmail. Som en ny service vil al post, der indeholder vedhæftede filer, blive skannet.
Hvis der er virus i mailen, vil Gmail automatisk forsøge at fjerne filen, så det stadig er muligt at læse indholdet af beskeden.
I de tilfælde, hvor det ikke lykkes at rense filen, vil det ikke være muligt at åbne den.
Som en ekstra foranstaltning er det både ind- og udgående e-mail, der bliver undersøgt.
På den måde er det ikke muligt via Gmail selv at udsende en mail fyldt med virus.