Indhold
Græsk politi har anholdt en 44-årig mobiltelefonforhandler, der nu står anklaget for at have solgt sexvideoer og billeder, som han har suget ud af mobiltelefoner, der var indleveret til reparation.
Ifølge politien har manden kopieret tusindvis af videoer fra kundernes telefoner.
Indholdet af disse videoer spændte fra hjemmevideo til sexfilm.
Efter at have kopieret det erotiske indhold fra mobiltelefonerne tilbød den anklagede at uploade film til alle interesserede via Bluetooth.
Her var prisen 20 Euro per video.
En politibetjent i forklædning fik under et besøg i telefonbutikken tilbudt ikke færre end 183 sexvideoer.
Desuden skulle manden have tilbudt de kopierede videoer og foto til interesserede via internettet.