Tøm kameraet på en mini-dvd

Til efteråret vil BenQ sende den første af tre små, bærbare optiske drev på gaden. De vil benytte cd'er, dvd'er og Blu-ray-medier med en diameter på otte centimeter til opbevaring af data fra andre transportable enheder.

Indhold

En lille transportabel cd- eller dvd-brænder er lige sagen, hvis digitalkameraets hukommelseskort er fyldt op og skal tømmes, eller hvis man gerne vil dele sine digitale videooptagelser med andre, mens man er på farten.

Begge dele bliver muligt med nye optiske drev kaldet Pocket Writer fra taiwanske BenQ. Det første af de små drev, der benytter optiske medier med en diameter på otte centimeter i stedet for de sædvanlige 12, kommer på markedet til september.

Pocket Writer kommer i tre udgaver til henholdsvis cd'er, dvd'er og Blu-ray. Det er PW100 til cd'er, der kommer først, mens PW200 til dvd'er lanceres til februar og PW300 til Blu-ray-medier først dukker op i tredje kvartal af 2006.

Drevene understøtter teknologien USB On-The-Go, så man ikke behøver at have en computer som mellemled, når man vil overføre data fra et kamera til en optisk disk. Man forbinder blot de to enheder ved hjælp af et USB-kabel, så er man kørende. Så kan bryllupsgæsterne få en mini-dvd med optagelser fra brylluppet med hjem, når de går.

Man kan også brænde direkte fra et hukommelseskort af typen CompactFlash, SD, MiniSD, MMC eller Memory Stick.

Pocket Writer PW100 kan tilsluttes et fjernsyn, så man kan se JPEG-billeder på skærmen. Man kan også få den til at afspille MP3-filer.

PW200 kan tillige afspille video i formaterne MPEG-1, MPEG-2 og MPEG-4, og den vil understøtte den trådløse Bluetooth-teknologi.

En 8 cm cd kan rumme 200 megabyte, mens der kan være 1,4 gigabyte på en 8 cm dvd. En 8 cm Blu-ray skulle kunne rumme 15 gigabyte.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere