DVD-R med plads til 4,9 gigabyte

Taiwanske Prodisc har udviklet en DVD-R med plads til 4,9 gigabyte data. Det er 200 megabyte mere end almindelige skrivbare dvd-medier.

Indhold

Det er lykkedes taiwanske Prodisc at klemme de ekstra par hundrede megabyte ind på en DVD-R-skive. Dermed har mediet fået plads til 4,9 gigabyte i stedet for de sædvanlige 4,7 gigabyte.

Prodisc har øget kapaciteten på mediet ved at reducere det mellemrum, der er mellem vindingerne af det lange spiralspor, som data gemmes på. Dermed bliver sporet længere, og der bliver plads til flere data.

Det vides endnu ikke, om en DVD-R med 4,9 gigabyte overhovedet må kaldes en DVD-R. Det kræver nemlig godkendelse fra DVD Forum, som endnu ikke har testet medierne.

Ulempen er, at de nye medier ikke er kompatible med alle eksisterende dvd-drev. Prodisc meddeler, at der i hvert fald findes 15 dvd-brændere, der er fuldt kompatible med 4,9 gigabyte DVD-R-medier, mens de fleste andre brændere og dvd-optagere er delvist kompatible, idet de ikke brænder med fuld hastighed eller kun er i stand til at fylde 4,7 gigabyte på medierne.

Disse 15 dvd-brændere skulle i hvert fald være i stand til at udnytte den ekstra plads på de nye DVD-R-medier uden problemer: BTC DRW1108IM, BenQ DW1620, LG Electronics GSA-4082B og GSA4120B, Lite-On SOHW-1613S, NEC ND-3500A, Optorite DD0401, Pioneer DVR-107D og DVR108, Plextor PX-708A og PX-712A, Ricoh MP-5308D, Samsung SH-W08A, Teac DV-W58D og endelig Toshiba SD-R5272.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere