Artikel top billede

Nye kritiske huller i Flash Player og Acrobat Reader

Der er opdaget nye sikkerhedshuller i flere af Adobes programmer. Der findes flere løsninger til at undgå hullerne, fortæller sikkerhedsfirma.

Sikkerhedshullerne i Adobes software har i det seneste år været mange og store, og nu er der fundet nye kritiske sårbarheder i Flash Player og Acrobat Reader.

Det drejer sig om Flash Player version 10.0.45.2 og tidligere versioner til Windows, Macintosh, Linux og Solaris operativ-systemer. Sårbarheden i Adobe Reader og Acrobat drejer sig om version 9.x til Windows, Macintosh og Unix operativ-systemer.

Det oplyser sikkerhedsfirmaet C-Cure, som forklarer, at hackere allerede benytter sårbarheden i Adobe Reader/Acrobat til at udsende inficerede .pdf-filer, der har til formål at plante en trojaner lokalt på de ramte brugeres computere.

En trojaner i CV'et

"Filerne er tilsyneladende tilfældige legitime .pdf filer hentet på nettet, der er blevet inficeret af hackerne," skriver C-Cure i en pressemeddelelse og forklarer, at især fiktive CV'er bliver brugt til at sprede trojanerne via spammails.

Sikkerhedsselskabet har konstateret, at de inficerede .pdf-dokumenter i flere tilfælde spadserer direkte forbi "en del" spamfiltre.

"Vi anbefaler derfor alle, på det kraftigste, at holde antivirus software opdateret og løbende følge med i udviklingen på området," lyder det i C-Cures pressemeddelelse, hvor selskabet også opfordrer til eventuelt at kigge på alternative .pdf-læsere.

Flash-løsning i Firefox

Risikoen ved Flash-playeren kan man ifølge C-Cure undgå ved opdatere til Adobes seneste release candidate her.

Samtidig kan du i Firefox-browseren installere applikationen Flasblock, som gør det muligt selv at bestemme, hvilket Flash-filer du ønsker at køre og på den måde beskytter brugerne mod at fyre op under skadelig kode ved et tilfælde.

"Denne udvidelse (Flashblock, red.) kan også beskytte mod endnu ukendte problemer, da du kun afvikler hvad du selv vælger, og derfor ikke automatisk og uforvarende kan afvikle skadelig kode," lyder det fra C-Cure.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere