Artikel top billede

Foto: Torben Klint.

Konkurrencestyrelsen: 29 KMD-aftaler er ulovlige

Konkurrencestyrelsen vurderer, at 29 kommuner gik uden om udbud, da de bestilte it-systemet Opus, og at aftalerne dermed er ulovlige.

Når kommunerne køber nye it-systemer, skal systemerne sendes i udbud. Det er dog ikke sket i 29 af 34 tilfælde, hvor kommunerne har købt KMD's system Opus, vurderer Konkurrencestyrelsen.

"Det er Konkurrence-styrelsens opfattelse, at de undersøgte kommunale indkøb bør lovliggøres. Styrelsen opfordrer derfor de 29 kommuner til at bringe kontrakten med KMD til ophør samt gennemføre et udbud så hurtigt som muligt," skriver Konkurrencestyrelsen i en pressemeddelelse.

Konkurrencestyrelsen har undersøgt en lang række sager, som styrelsen er blevet bekendt med i efteråret sidste år samt i foråret i år. I alt undersøgte styrelsen 34 kommuner, hvoraf 29 af dem overskred EU's regler om udbud.

Dagens melding fra Konkurrencestyrelsen får dog ikke øjeblikkelig betydning for kommunerne.

"Konkurrencestyrelsen har ikke kompetence til at træffe afgørelser, nedlægge forbud eller udstede påbud i konkrete sager om udbud," skriver styrelsen.

I stedet henviser Konkurrencestyrelsen til, at den kompetence besidder Klagenævnet for Udbud.

"I april vedtog Folketinget en ny lov, som med virkning fra 1. juli 2010 giver Klagenævnet for Udbud kompetence til at erklære kontrakter for uden virkning, når der er tale om grove overtrædelser af EU's udbudsdirektiv."

Behov for konkurrence

Direktør Agnete Gersing fra Konkurrencestyrelsen påpeger i pressemeddelelsen, hvorfor kommunerne skal følge udbudsreglerne.

"Kommunerne skal naturligvis overholde udbudsreglerne. Ved at skabe konkurrence om offentlige opgaver sikrer vi, at kommunerne får de bedste løsninger til prisen," udtaler hun.

"Erfaringerne viser, at en udbudsrunde i mange tilfælde giver kommunen en økonomisk gevinst. Samtidig skaber konkurrence om opgaverne grobund for udvikling af nye løsninger til gavn for hele samfundet," lyder det videre.


Computerworld har igennem længere tid afdækket sagerne om udbud. Læs hele sagen her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere