Artikel top billede

OECD advarer Danmark om fremtidige it-fælder

Finansministeriet har publiceret den OECD-rapport, der skal danne grundlaget for Danmarks it-strategi 2011-2014. Der er både roser og torne til Danmarks digitale forvaltning i rapporten.

Danmarks digitale strategi for 2007-2010 er ved at rinde ud.

Derfor har danske toppolitikere og -embedsmænd med it i blodet set frem til OECD-rapporten "Denmark - efficient e-government for smarter public service delivery med stor spænding.

OECD-rapporten er bestilt af Finansministeriet, og vil nemlig i høj grad være afsættet for udformningen af Danmarks offentlige digitale forvaltning i årene 2011 til 2014.

Roser med torne

Selvom den internationale økonomiske organisation OECD (organisation for økonomisk samarbejde og udvikling i demokratiske lande med markedsøkonomi) roser vort lille lands offentlige digitale forvaltning til skyerne, er der også en del torne på roserne.

Blandt roserne lyder det blandt andet, at Danmark er i front med udvikling og implementering af digital forvaltning, mens landet er placeret helt forrest i feltet på alle internationale målinger.

"Den placering skyldes det kontinuerlige engagement og den strategisk tilgang fra den danske offentlige sektor ved at benytte IKT-værktøjer for styrke den offentlige sektors performance ved at levere offentlige tjenester i høj kvalitet til både borgere og virksomheder," skriver OECD blandt andet i rapporten, som er udarbejdet i marts, og bygger på spørgeskemaundersøgelser fra stat, regioner og kommuner samt interview med danske embedsmænd og analytikere i 2009.

Fire gode råd

Samtidig løfter OECD også pegefingeren, og giver Danmark fire gode råd til, hvordan man kan hæve niveauet yderligere, til gavn for både borgere og virksomheder.

OECD hævder samtidig, at de fire områder er nogle, som stort set alle OECD-lande i de kommende år kommer til at slås med.

OECD's fire gode råd til Danmark

De fire råd er:

1. Vi skal udvikle en bred vision for digitaliseringen af Danmark - herunder også den offentlige sektors ydelser og processer.

"En klar vision for fremtiden kan sikre, at e-government og innovation er indbygget i den strategiske tænkning," lyder det fra OECD.

2. Styrke organiseringen af digitaliseringsindsatsen - også når det kommer til forpligtende og tværgående samarbejder i den offentlige sektor

"Et system med en stærk styring, der afspejler en strategisk vision for hele den offentlige sektors fremgangsmåde for et sammenhængende e-governments udvikling og implementering, der vil drive en øget integration og/eller deling af information, data og systemer, og opstillingen af prioriteter," skriver OECD.

3. Skærpe indsatsen for at markedsføre digitale løsninger og på den måde sikre, at borgere og virksomheder kommunikerer digitalt - blandt andet ved at udvikle en national og tværgående kanalstrategi for kommunikation med borgere og virksomheder.

4. Passe på, at de fulde potentialer ved digitalisering realiseres, og de derefter følges til dørs i forhold til bedre og billigere offentlige serviceydelser. Og her lægger OECD blandt andet stor vægt på, at det offentlige Danmark sætter stærkere fokus på uddannelse, kompetenceudvikling og efteruddannelse inden for en lang række af it-områder.

Frydefulde ministre

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) er henrykt over de rosende ord og tager tilsyneladende kritikken til sig.

"Jeg er glad for, at OECD roser den danske digitaliseringsindsats. Jeg hæfter mig særligt ved, at OECD peger på, at Danmark effektivt og konsekvent bruger digitalisering som drivkraft for at modernisere den offentlige sektor. Den vej skal vi fortsætte ad, så hver en skattekrone bruges bedst muligt, og digitalisering dermed bidrager til genopretningen af dansk økonomi," lyder det i en udtalelse fra finansminister Claus Hjort Frederiksen på ministeriets hjemmeside.

Begejstringen er ikke mindre hos ministerkollegaen, videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K).

"Det er glædeligt, at OECD i en international sammenligning fremhæver os som et digitalt foregangsland. Vi vil nu i regeringen nærlæse OECD's anbefalinger af, hvor vi kan gøre det endnu bedre. For vi skal sikre, at danskerne får en lettere hverdag, og vi skal turde gå foran i det offentlige med nye innovative services til borgerne og virksomhederne," lyder det fra videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen i en pressemeddelelse i kølvandet på OECD-rapporten.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere