Artikel top billede

(Foto: Domstol.dk)

Ikke flere forsinkelser af tinglysningen

De sidste mål er nået, og (næsten) alle sager kan klares indenfor ti dage, oplyser Domstolsstyrelsen.

Det har været et langt og sejt træk for det digitale-tinglysningssystem.

Tilblivelsen har været præget af forsinkelser, brugerutilfredshed og ikke mindst borgere, der ikke har haft mulighed for at få tinglyst deres boligsalg, og derved ikke har fået frigivet penge.

Men ifølge Domsstolsstyrelsen er det nu fortid.

"Det sidste mål i Tinglysningsrettens handlingsplan er nået" og "Størstedelen af de matrikulære sager bliver nu behandlet inden for 10 hverdage" skriver Domsstolsstyrelsen nu på sin webside.

Her oplyser styrelsen, at sagsbehandlingstiden for de matrikulære sager er blevet nedbragt fra op til 100 dage i januar 2010 til i de fleste tilfælde at være 10 hverdage ved udgangen af maj 2010.

Der er dog et lille forbehold.

"En mindre del af sagerne vil som forventet og som før digitaliseringen kræve mere end ti dage, før de er behandlet færdigt," lyder det.

Det skulle dog kun være fem procent af sagerne, der ikke kan komme igennem systemet på den aftalte tid.

Hård fødsel

Digitaliseringen af tinglysningen kom ikke godt fra start.

Den fejlbehæftede introduktionsperiode efterlod en sagspukkel på ikke færre end 75.000 uafsluttede sager og sendte ved et uheld 700 sager ud i den blå luft.

Det vurderes at komme til at koste almindelige danskere godt en halv milliard kroner. Oven i det beløb skal der lægges en samlet pris på det CSC-udviklede system på cirka 540 millioner.

Der var en budgetoverskridelse på 25 procent og en forsinkelse på 18 måneder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere