Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

Vi vil have huse med plads til hjemmekontor

Danskere, der kigger på hus i Udkantsdanmark, vil have plads til hjemmekontor, som skal spækkes med it-udstyr og internet-opkobling.

Nu begynder danskernes trang til hjemmearbejdsplads at smitte af på bolig-efterspørgslen.

Det viser en rundspørge fra ejendomsmæglerkæden Home til sine afdelinger rundt om i landet.

"Kort afstand til jobbet betyder mindre for flere danskere, til gengæld skal der være plads til hjemmekontor i huset," siger kommunikationschef Niels Carstensen fra Home.

Dermed er det ikke kun de it-virksomheder, der skal fylde hjemmekontorerne med isenkram, og de teleselskaber, der skal sørge for opkobling, der mærker tendensen.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik, tilbyder ni ud af 10 store virksomheder hjemmearbejde.

Hver tredje dansker på arbejdsmarkedet arbejder hjemme noget af arbejdstiden. For 10 år siden var det kun hver femte.

Hjemmekontor i Udkantsdanmark

Niels Carstensen peger på blandt andet Bornholm, hvor befolkningstilvæksten falder, men hvor der ifølge kommunikationschefen er gode forhold for børnefamilier.

"Her vil hjemmearbejdspladser være en løsning for mange, hvis det offentlige og endnu flere private virksomheder tænkte i de baner," siger han.

I Guldborgsund har man taget første skridt med it, der rykker godt og grundigt rundt på vores gammeldags måde at tænke geografi og arbejde på.

Her har man oprettet en virtuel receptionist. Den kan du læse mere om her.

Både bærbar og stationær til hjemmekontoret

Hos it-leverandøren Atea oplever man også større fokus på hjemmearbejdspladser.

"Vi oplever i høj grad at hjemmearbejdspladser er efterspurgt. Men det er oftest som en mobil-løsning, hvor pc og telefon kan flyttes med, afhængig af om brugeren arbejder fra hjemmet eller på kontoret," siger administrerende direktør Peter Trans fra Atea.

Han forklarer, at der i de seneste år har været et kraftigt fald i stationære pc'ere og modsat en kraftig stigning i bærbare pc'ere.

"Bortset fra sidste år, hvor kurven vendte. Jeg tror, at den nye multimedieskat kombineret med en rigid politik om brugen af udstyret har betydet, at flere har droppet den bærbare til fordel for en stationær på kontoret."

"Det er naturligvis beklageligt i og med at en mobil-arbejdsplads er bedre for både den ansatte og virksomheden. En mobil-arbejdsplads skaber fleksibilitet og frihed for den ansatte, og virksomheden oplever en langt større produktivitet," siger han.

Peter Trans regner dog med, at virksomhederne vil begynde at bruge mulighederne ved multimedieskatten aktivt, og at kurven så vil vende igen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere