Artikel top billede

Carsten Rhod Gregersens fra danske Nabto kan nu fremvise en mikro-webserver, der kan få betydning for rigtig mange menneskers adgangsvej til elektronikken.

Mikro-webserver med fjernbetjenings-potens

En dansk innovationsvirksomhed har udviklet en mikro-webserver, der kan bygges ind i al tænkelig elektronik. Det giver fjernadministration af alle hjemmets eller firmaets enheder via browseren.

Den danske innovationsvirksomhed, Nabto, satser benhårdt på indlejrede systemer, der kan bruges til fjernadministration af elektronik.

Det har nu udmøntet sig i en meget lille og billig webserver, der kan bygges ind i alle enheder fra opvaskemaskiner til husets varmesystem.

I virksomhedssegmenter kan opfindelsen anvendes til fjernstyring af produktionsudstyret.

Det smarte ved webserveren er, at den kan tilgås fra en browser, uden at der skal foretages ændringer i firewall'en. Fra browseren skabes et krypteret hul via nettet.

Den direkte adgang til hjemmets elektronik betyder, at man sikkert og enkelt kan fjernbetjene enhederne.

Man kan eksempelvis tænde for varmen i sommerhuset dagen før man ankommer, slutte bilens alarm til eller sætte vaskemaskinen i gang, så den er færdig når man kommer hjem.

Webserveren er beregnet til indlejrede systemer, og den er blevet døbt uNabto.

Otte bit til 25 kroner

Den enhed, som firmaet Nabto har udviklet, består af en otte bit CPU samt et netværksstik og en netværks-controller. Hele herligheden koster mindre end 25 kroner, hvilket næppe belaster budgettet hos en vaskemaskineproducent synderligt.

Producenter af elektronik kan således tilbyde kunderne webadgang til enhederne via nettet og på sikker vis til små penge.

Nabto arbejder i øjeblikket sammen med firmaer som Lego, Danfoss og Grundfoss, men ambitionerne er adgang til verdensmarkedet.

Minimal plads med potens

At afvikle en webserver på et system med mindre end 1.024 byte ram og mindre end 1.024 byte kode er noget af en udfordring, men den hurdle har Nabto overvundet.

Den minimale plads giver ikke det store spillerum, men ved at placere administrations-software, billeder, JavaScripts og lignende på en ekstern computer, der tilgås fra webserveren i vaskemaskinen og sendes videre til brugeren, bliver løsningen potent.

Herfra får brugeren alle de nødvendige elementer, en brugerflade og funktioner, der er nødvendige i processen, og webserveren skal blot koncentrere sig om at sende eksempelvis en temperaturmåling fra sommerhuset eller holde styr på, om opvaskemaskinen er tændt eller slukket.

Har protokollen klar

Den lille hardware-webserver er udviklet i forlængelse af Nabtos software-produkt, der i september sidste år, blev kåret som årets bedste opfindelse i Danmark på Herning Industrimesse.

Network Access Bridge to the internet resource you request, eller den lidt mere mundrette forkortelse Nabto, er navnet på den danske protokol, der er en blanding af det bedste fra VoIP og http(s).

"VoIP er velegnet til at skabe kontakt mellem to enheder på nettet. Det kender vi fra applikationer som Skype, der fører to brugere sammen i en telefonsamtale. Http er velegnet til at flytte data med, og ved at kombinere egenskaberne fra begge protokoller, har vi skabt en applikation, der både er god til at skabe kontakt og god til at flytte data," har Carsten Rhod Gregersen, der er direktør i Nabto, tidligere fortalt til Computerworld.

Nabto kan således ses som et supplement til http, der kan anvendes, hvor http-protokollen ikke kan gennemtrænge firewall, router og NAT-bok.

Med firmaets mini-webserver er der nu også en hardware-enhed, som protokollen kan spille sammen med.

Websiden Newtechpress har snakket med Nabtos direktør, der fortæller om teknologien i denne video.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere