Artikel top billede

HP klar med sin første Android-smartbook

Compaq Airlife 100 er navnet på HP's kommende smartbook, som kører med Googles Android-styresystem.

Verdens største pc-producent, HP, har tidligere bebudet, at selskabet ville spytte en Andoid-computer ud fra sine samlebånd. Og nu leverer selskabet varen.

Navnet er Compaq Airlife 100, der har en 10,1-tommer touch-skærm, 1 gigahertz Qualcomm Snapdragon-processor, 16 gigabyte solid state drive-lager, indbygget WiFi og 3G-forbindelse.

Derudover har den nye HP-computer indbygget webcam, et QWERTY-keyboard i næsten normal pc-størrelse, mulighed for SD-kort og så ikke mindst styresystemet Android.

HP siger, at selskabets Android-smartbook starter med det samme og kan bruges i 12 timer, inden batteriet skal have en omgang strømopladning. I standby kan smartbook'en stå tændt i 10 dage, før den går strømkold.

HP-smartbook'en vil blive subsidieret via Telefonica i Europa og være tilgængelig i forretningerne i løbet af foråret. Derfor er det indtil videre yderst tvivlsom, om smartbook'en vil komme på danske hylder, ligesom prisen på den lille computer heller ikke er oplyst.

Android buldrer frem

Med HP får Android endnu et solidt fodfæste i forbrugernes stuer og lommer.

Både Gartner og IDC har spået, at Android-platformen vil være den mest dominerende platform i de kommende år på smartphone-markedet.

Googles partnere i OpenHandSet-alliancen har dog også proklameret, at der i 2010 vil blive spyttet Android-telefoner ud på stribe.

Men også på netbook-markedet vil der i den kommende tid givetvis komme masser af produkter med Android som et alternativ til andre Linux-distributioner og Windows-operativsystemet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere