Artikel top billede

Salgstallene for Mac vil sætte ny rekord

Apples regnskab for fjerde kvartal vil ifølge analytiker fortælle historien om et rekordstort salg af 3,3 millioner Mac'er.

Computerworld News Service: Apple vil i regnskabet for sidste kvartal af 2009, der afsløres senere på måneden, offentliggøre at have solgt endnu et rekordstort antal Mac'er, siger en analytiker fra Wall Street i et notat til sine klienter.

Brian Marshall fra BroadPoint AmTech vurderer det samlede Mac-salg i fjerde kvartal 2009 til 3,3 millioner enheder. Hvis Marshalls beregninger er nøjagtige, vil Apple have overgået sin rekord fra årets tredje kvartal på 3,05 millioner solgte Macs med 249.000 enheder, hvilket vil udgøre stigning på 8,5 procent.

Brian Marshalls vurdering på 3,3 millioner solgte Mac'er vil i forhold til de 2,3 millioner solgte enheder i fjerde kvartal 2008 udgøre en stigning på 31 procent.

En fremgang i denne størrelsesorden vil være en tilbagevenden til Apples salgstendenser fra 2008, da virksomheden imponerede med store salgsforøgelser i forhold til kvartalsregnskaber fra året før - fra 21 procent i tredje kvartal til hele 51 procent i første kvartal.

Forudsat at Apple slår branchens vækstgennemsnit igen i fjerde kvartal 2009 - hvilket ser ud til at være sikkert, selv hvis Marshalls vurdering ligger i den høje ende - så vil virksomhedens salgstal have ligget over gennemsnittet i 20 ud af de seneste 21 kvartaler. Den ene undtagelse er første kvartal 2009, da Apple for første gang siden 2003 ikke opnåede at øge antallet af solgte Mac'er i forhold til samme kvartal året før.

iMac får æren

Det globale salg af computere vil ifølge Gartner Research være steget med kun 2,3 procent i løbet af 2009.

Ligesom andre analytikere forudser også Brian Marshall en genoplivning af Apples salg af desktoppe baseret virksomhedens salg i fjerde kvartal af 865.000 desktop-enheder, hvilket udgør en stigning på 19 procent i forhold til samme kvartal året før og 10 procent i forhold til kvartalet før.

Tidligere i december fremhævede et analysefirma, at salget af Apples desktoppe - produktlinjerne iMac, Mac mini og Mac Pro - i USA var steget 74 procent i løbet af oktober og november. Analytiker Stephen Baker fra NPD giver den opdaterede iMac æren for denne salgsstigning.

Apple løftede 20. oktober sløret for de nye iMac på henholdsvis 21,5 og 27 tommer, hvoraf sidstnævnte for første gang fås med quadcore Intel-processorer. Siden da er der dog sat tvivl ved den 27 tommers iMacs grafikkort og skærme, idet et stort antal kunder rapporterer om flimrende skærme. Adskillige forhandlere siger, at dette problem er baggrunden for Apples beslutning om at udsætte salget af de største og dyreste modeller.

Apple vil offentliggøre sine officielle salgstal for fjerde kvartal i anden halvdel af januar under et telefonmøde med finansanalytikere.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere