Artikel top billede

"Jeg er blevet passioneret omkring design og kvalitet og vil gerne bruge mere tid på at regne ud, hvordan vi understøtter samarbejds-processen til at udvikle bedre, mere indsigtsfulde produkter," skriver Mark Shuttleworth.

Ubuntus Mark Shuttleworth træder tilbage

Mark Shuttleworth træder tilbage som direktør for Canonical, den kommercielle virksomhed bag Linux-styresystemet Ubuntu.

Den sydafrikanske mangemillionær Mark Shuttleworth, der står bag virksomheden Canonical, Ubuntu-styresystemets kommercielle ben, vil nu træde tilbage som direktør.

"Fra marts næste år vil jeg fokusere min Canonical-energi på produktdesign, partnerskaber og kunder. Disse er de områder, som jeg sætter størst pris på, og også de områder, hvor jeg bedst kan påvirke den indflydelse, vi har på open source og teknologi-markedet," skriver Mark Shuttleworth på sin blog.

I stedet skal Jane Silber, der har været COO hidtil, overtage posten som administrerende direktør.

Vil hellere fokusere på designet

Linux-distributionen Ubuntu har netop fejret fem års jubilæum.

Ubuntu startede egentlig som en midlertidig udbrydergruppe fra Debian GNU/Linux. Udviklerne af Ubuntu låner stadig regelmæssigt fra Debians kode, men der bliver også udviklet specifikt til Ubuntu.

I 2005 oprettede Mark Shuttleworth Canonical Ubuntu Foundation og gav fonden en startkapital på 10 millioner dollar.

Fondens hovedformål er at sikre brugerhjælp og udvikling til fremtidige versioner af Ubuntu, og Mark Shuttleworth plan med tilbagetrædelsen er da også, at kunne fokusere mest muligt på selve udviklingen af styresystemet.

"Jeg er blevet passioneret omkring design og kvalitet og vil gerne bruge mere tid på at regne ud, hvordan vi understøtter samarbejds-processen til at udvikle bedre, mere indsigtsfulde produkter," skriver Mark Shuttleworth.

Stadig en lilleput

Linux-styresystemet, der på det seneste har haft en del sikkerhedsproblemer, hører til blandt de mest populære og brugervenlige open source systemer.

Men selvom Ubuntu i open source-kredse er et velkendt fænomen, er systemet sammen med de andre Linux-distributioner endnu ikke i nærheden af at true de mest populære desktop-styresystemer.

Ser man eksempelvis på statistikkerne fra Net Applications, så havde Linux-styresystemerne samlet set en global markedsandel på blot en procent i november. Windows-platformene lå på 92,52 procent, mens Apples styresystemer var på 5,12 procent.

Ser man på Foreningen af danske interaktive mediers (FDIM) OS-statistik, ser det ikke meget bedre ud. Her er Linux-markedsandelen under en halv procent.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere