Artikel top billede

Microsoft skruer op for dampen under mobile apps

Der er ifølge Microsoft 800 applikationer til Windows-telefonerne, men de er ikke alle sammen tilgængelige til alle brugere af Windows Mobile.

Computerworld News Service: Microsoft gør nu sin online-applikationsbutik, Windows Marketplace for Mobile, tilgængelig til telefoner med ældre versioner af virksomhedens styresystem til mobiltelefoner.

Det er dog ikke alle apps, der er tilgængelige til alle brugere af Windows Mobile.

Brugere af telefoner med Windows Mobile 6.0 og 6.0 kan nu købe og downloade apps fra virksomhedens online-butik. Marketplace var oprindeligt kun tilgængelig for brugere af den nyeste version, Windows Mobile 6.5.

Virksomheden oplyser også, at online-butikken nu har 800 apps, hvilket er tre gange så mange som ved lanceringen i oktober.

Ikke alle 800 er dog tilgængelig for alle brugere. På Microsofts website, hvor alle kan kigge Windows Marketplace for Mobile igennem, er der kun 376 applikationer.

"Det er ikke sikkert, at man vil se dem alle sammen på websitet for Marketplace eller i smartphone-kataloget. Det er enten på grund af regional tilgængelighed, eller fordi bestemte apps har specifikke enhedskrav såsom GPS, skærmstørrelser, og så videre," skriver Todd Brix, der er leder for mobile services and platform product management hos Microsoft, i en e-mail.

Uoverensstemmelserne mellem det samlede antal apps og det antal af apps, der vises i online-butikken, demonstrerer ulempen ved Microsofts forretningsmodel med et styresystem, der kan bruges på forskellige slags telefoner.

Denne model giver slutbrugerne den fordel, at de kan vælge det telefondesign, som de foretrækker, men den er begrænset på interoperabilitet.

Så mange apps har Google og Apple

Googles styresystem til mobiltelefoner, Android, kører også på telefoner med forskellige formfaktorer.

Android Market har 12.000 apps og har indtil videre tilsyneladende ingen væsentlige problemer med applikations-interoperabilitet.

Apple ligger i den helt anden ende af spektret, da virksomheden udvikler både softwaren og hardwaren og bestyrer sin egen applikations-butik.

Denne vertikale integration er i det mindste en del af årsagen til, at der nu er 100.000 applikationer i iPhone App Store.

Der er ifølge Microsoft flere end 18.000 kommercielle applikationer tilgængelig for Windows Mobile.

Disse applikationers udviklere skal indsende deres apps, før de bliver tilgængelige i det ny Marketplace. Ellers er de kun tilgængelige gennem tredjepartssites.

"Windows Marketplace for Mobile vil ikke samle alle tilgængelige applikationer men i stedet give kunderne et sted, hvor de kan købe kvalitetstestede applikationer bakket op af en tilfredshedsgaranti med fortrydelsesret," skriver Microsoft i en pressemeddelelse.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere