Ny generation af Celeron M

Nu er Intel begyndt at fremstille Celeron M med 90 nanometer teknologi, og det har givet plads til en større cache. Præcis som den dyrere storebror Pentium M er Celeron M beregnet til bærbare pc'er.

Indhold

Chipgiganten Intel har lanceret to nye processorer til bærbare pc'er, nemlig Celeron M 350 og 360 med clockfrekvenser på henholdsvis 1,3 og 1,4 gigahertz.

Begge processorer er baseret på 90 nanometer teknologi, og de har en megabyte L2-cache. Det er dobbelt så meget som de hidtidige Celeron M-processorer, og det betyder højere ydelse. Frekvensen på systembussen er stadig 400 MHz.

Celeron M er discount-versionen af Pentium M, og når man kigger på specifikationerne, er der ikke den store forskel på de første Pentium M-processorer og de nye Celeron M-versioner.

Pentium M havde nemlig også en megabyte L2-cache ved lanceringen, mens de nyere Pentium M har dobbelt så meget cache.

En "gammel" Pentium M ligner altså en "ny" Celeron M, men Celeron M understøtter ikke strømstyringsteknologien SpeedStep. Derfor skruer den ikke automatisk ned for frekvensen, når behovet for regnekraft ikke er så stort, og pc'en kører på batterier.

Celeron M kan heller ikke gå i den særlige dvale-tilstanden Deeper Sleep, hvor strømforbruget (effekten) kan komme helt ned i omegnen af en halv watt. Det betyder et lidt højere strømforbrug.

Man kan stadig købe den gamle 1,4 GHz Pentium M med en megabyte L2-cache, og den koster faktisk 75 dollar mere end de 134 dollar, man skal slippe for en 1,4 GHz Celeron M 360. Det altså til trods for, at ydelsen er den samme.

Der er dog den krølle på historien, at hvis producenterne benytter Celeron M frem for Pentium M, må de ikke benytte varemærket Centrino. Her skal forbrugerne være vågne, for der er jo ingen grund til at betale ekstra for et varemærke. Celeron M er en glimrende processor til prisen - især hvis man får fingrene i en af de nye modeller.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere