Artikel top billede

Microsoft får ophævet Word-forbud i patent-sag

Microsoft får indtil videre lov til at fortsætte salget af Word i USA, mens en sag om patent-krænkelse går sin gang i retssystemet.

Computerworld News Service: Microsoft har fået bevilliget en udsættelse af den retskendelse, der ville have betydet, at virksomheden skulle stoppe salget af Word i USA.

Appelretten har bekræftet, at Microsoft anmodning om udsættelse er blevet hørt, og at kendelsen er blevet udsat.

"Uden at det skal påvirke sagens endelige udfald, har retten, med udgangspunkt i de papirer, Microsoft har indsendt, bestemt, at der er argumenteret tilstrækkeligt for en udsættelse," lød det fra retten.

Kendelsen ville have forbudt Microsoft at sælge Word 2003 og Word 2007 i deres nuværende form efter 10. oktober.

Det blev besluttet af dommer Leonard Davis 11. august, efter virksomheden i maj i retten i Texas blev fundet skyldig i overtrædelse af et patent, der er ejet af det canadiske software-firma i4i. Dommeren tildelte desuden i4i mere end 1,5 milliard kroner i skadeserstatning.

Den 18. august indsendte Microsoft en anmodning om udsættelse i den tid, appelsagen kører. I anmodningen advarer Microsoft om 'massive forstyrrelser' i salget af Word, såvel som for partnere som Dell og Hewlett Packard, hvis ikke udsættelsen blev bevilliget.

Microsoft sagde desuden, at kendelsen, sammen med det efterfølgende arbejde med at om-arrangere Word og fjerne den omstridte 'custom' XML-funktion, ville kunne holde Word 2003 og Word 2007 - og de pakker, de er en del af, altså Office 2003 og Office 2007 - ude af markedet i månedsvis.

Adskillige dage senere blev Microsoft bevilliget en særlig hurtig appelsag, der betyder, at i4i skal fremvise et svar til Microsofts appel senest næste i morgen, 8. september. Microsoft skal til gengæld svare på dette inden 14. september.

Både Dell og HP har indsendt såkaldte 'amicus curiae' ('venner af retten', red.)- indsigelser, hvor der argumenteres for, at en revision af Word og de medfølgende ændringer af nye pc'er vil betyde nye "omfattende tids- og ressourcekrævende test".

Dell og HP anmoder i indsigelsen derfor om en udsættelse på 120 dage.

"Vi er glade for resultatet, og vi ser frem til at præsentere vores hovedargumenter den 23. september," siger talsmand fra Microsoft, Kevin Kutz, i en e-mail.

Han referer dermed til den mundtlige høring, hvor begge parter får lov til at fremkomme med deres argumenter, der vil finde sted i appelretten 23. september. Appelretten vil bestå af tre dommere, og de vil derefter i fællesskab skulle finde frem til en afgørelse.

i4i havde torsdag ikke nogen kommentarer til sagen.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere