Mini-display med VGA-opløsning

Samsung har udviklet et lille display på 2,6 tommer med en imponerende opløsning på 480 x 640. Skærmen kan for eksempel bruges i mobiltelefoner, der kan vise fjernsyn i høj kvalitet.

Indhold

Koreanske Samsung har præsenteret en lille TFT LCD-skærm med en opløsning på 480 x 640. Farvedisplayet har en diagonal på 2,6 tommer, og det betyder, at Samsung har fået plads til 300 pixels pr. tomme.

Dermed er der lagt op til, at skærmen på avancerede mobiltelefoner får højere opløsning. Det betyder langt bedre billedkvalitet, når man skal se de billeder eller videoklip, der er taget med telefonens kamera, eller som man får tilsendt.

Web-surfing bliver mere overskueligt, idet en langt større del af websiderne kan fremvises, og det bliver noget lettere at finde rundt på kortet i GPS-applikationer.

Samsung henleder også opmærksomheden på, at skærmen vil gøre det mere interessant at se fjernsyn på mobiltelefoner med indbygget tv-tuner. Sådanne telefoner har Samsung tidligere lanceret.

Det transreflektive display har et kontrastforhold på 200:1 og en lysstyrke på 150 candela pr. kvadratmeter. Det skulle være nok til, at skærmen også kan ses i solskin.

Skærmen er baseret på amorf silicium, og det er netop et gennembrug inden for denne teknologi, der har gjort den høje opløsning mulig. Masseproduktion af det nye display starter til december.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere