Artikel top billede

Peder Bank, der er administrerende direktør for Interxion i Danmark, melder om fremgang i salget.

Interxion melder om vækst - også i Danmark

Den hollandsk ejede datacentervirksomhed Interxion melder om et godt første halvår med høj vækst, og Danmark er et af vækstmarkederne.

Store haller fyldt med servere. Det er i korte træk kerneforretningen hos virksomheden Interxion. Her kan fremmende virksomheder leje sig ind på serverne og dermed outsource serverdriften til Interxion.

I årets første halvår har det været en forretning, som stadig flere har efterspurgt. Således melder det hollandske firma, der også har kontor i Danmark, at omsætningen er steget med 29 procent i forhold til samme periode sidste år.

"Trods den økonomiske turbulens har vi bygget videre på de store fremskridt, som vi opnåede gennem 2008," udtaler selskabets øverste chef, David Ruberg, i en pressemeddelelse.

Omsætningen steg fra 480 til 618 millioner kroner, mens bundlinjen steg med hele 49 procent til 105 millioner kroner. Det er vel at mærke for hele koncernen.

Danmark fremgang i toplinjen

Men også i Danmark er der vækst, lyder det fra Interxions administrerende direktør i Danmark, Peder Bank.

Interxion er i perioden begyndt at tage nye datacentre i brug, efter at virksomheden ekspanderede kraftigt i slutningen af 2008.

"I selve forretningen har vi haft et godt første kvartal, og så er det stilnet lidt af i det andet kvartal. Dog stadig med fremgang, og vi vokser stadigvæk," fortæller Peder Bank.

Finanskrisen betyder længere salgscyklus

Det lidt mere rolige andet kvartal hænger sammen med, at virksomhederne er blevet lidt mere forsigtige med at træffe økonomiske beslutninger, vurderer Peder Bank.

"Interxion er som underleverandør til outsourcing en del af løsningen på den krise, som vi står i, fordi vi vækster nogle store investeringer til nogle faste månedlige ydelser i stedet for. Men når det er sagt, så betyder finanskrisen, at vi alle tænker os om, inden vi tager næste skridt," siger Peder Bank.

Han forventer dog fortsat vækst i årets andet halvår.

"Vi fornemmer en voksende interesse for det, vi laver, fordi det passer ind som en gedigen løsning i en finanskrise, fordi man ikke selv skal ud og rejse en masse kapital, men man kan få en fast månedlig ydelse i stedet. Omvendt betyder finanskrisen også, at det går lidt langsommere, og salgscyklussen er blevet lidt længere," forklarer Peder Bank.

Interxion har dansk hovedkvarter i Ballerup.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere