Artikel top billede

Brightpoint fyrer Dangaards tidligere koncernchef

Tidligere koncernchef i Dangaard Telecom, Michaél Køehn Milland, er blevet fyret fra sin stilling som EMEA-chef i Brightpoint, der fusionerede med Dangaard Telecom i 2007.

Brightpoint, der er en af verdens største distributører af mobiltelefoner, har afskediget Michaél Køehn Milland, som havde ansvaret for Brightpoints forretninger i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA).

Da Brightpoint fusionerede med Dangaard Telecom i 2007, var Michaél Køehn Milland koncernchef i den danske virksomhed.

Stillingen som EMEA-chef overtages af Anthony W. Boor, der, udover sit nye job, fortsat skal passe sit hidtidige som intet mindre end Executive Vice President, Chief Financial Officer & Treasurer of Brightpoint.

Fyringen af Milland kommenterer Robert J. Laikin, som er administrerende direktør for Brightpoint og også formand for selskabets bestyrelse, således:

"Under Tonys (Anthony W. Boor, red.) ledelse vil vi fortsætte vores fokus på at optimere vores europæiske forretning og forbedre mulighederne i den del af virksomheden. Jeg takker Michaél Køehn Milland for hans indsats som Præsident i Brightpoint og ønsker ham alt godt i fremtiden."

Ved ikke hvorfor

Baggrunden for at fyre Milland forlyder der intet om, men Brightpoint skal spare, og nedlægger med denne manøvre en stilling. Udover Brightpoints farvel til Milland, sker der i Brightpoints danske virksomhed i Hammelev i Sønderjylland, også ting og sager.

Computerworld erfarer, at der dels skal fyres et tocifret antal medarbejdere, dels skal der flyttes nogle aktiviteter til Brightpoints spanske selskab i Barcelona.

"Ja, der skal flyttes noget til Barcelona, men hvad ved jeg ikke. Og ja, det er også officielt, at Køehn Milland ikke længere er en del af firmaet," siger Steen F. Pedersen, der selv blev fyret sidste sommer, da hans stilling som præsident for europæiske aktiviteter blev nedlagt.

Brightpoint sendte i 2007 83 millioner mobiltelefoner, smartphones, PDA'er og tilbehør rundt i verden, svarende til 221.000 enheder om dagen.

Det har ikke været muligt at få hul igennem til Brightpoints talsmand i USA for at få en kommentar til fyringer og flytning af aktiviteter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere