Flere processorer fra Intel

Chipgiganten Intel har lanceret nye processorer i Pentium M-serien til bærbare pc'er og hurtigere Celeron-processorer til billige, stationære pc'er.

Indhold

Hos Intel vælter der nye processorer af samlebåndet for tiden. For tre dage siden lancerede firmaet en række nye Pentium 4-processorer, og nu er turen kommet til Celeron og Pentium M.

Celeron-serien er beregnet til billige stationære pc'er, og fire nye modeller har set dagens lys, nemlig Celeron D 335, 330, 325 og 320 med clockfrekvenser på henholdsvis 2,80, 2,66, 2,53 og 2,40 GHz. Processorerne har 478 ben og passer således i eksisterende bundkort til Pentium 4/Celeron.

Med bogstavet D efter Celeron-navnet vil Intel gøre opmærksom på, at der er tale om en helt ny generation af Celeron med 256 kilobyte af den hurtige cache-hukommelse og en 533 MHz systembus.

Selvom clockfrekvensen ikke er steget, er processorerne en del hurtigere end de afgående Celeron-modeller, der kun har 128 kilobyte L2-cache og en 400 MHz systembus.

Celeron er dog stadig blot en svækket udgave af Pentium 4, der med en megabyte L2-cache, en 800 MHz systembus, understøttelse af hyper-threading og frekvenser på op til 3,6 gigahertz er en langt kraftigere processor.

Intel har også lanceret to nye processorer beregnet til bærbare pc'er. Pentium M er en del af Centrino-platformen, og disse processorer fås nu også som model 715 og 725 med clockfrekvenser på henholdsvis 1,5 og 1,6 gigahertz. Processorerne har to megabyte L2-cache og en systembus på 400 MHz.

De to nye modeller supplerer Pentium M 735, 745 og 755, hvor sidstnævnte har en frekvens på 2,0 gigahertz.

Samtlige nye processorer er fremstillet med 90 nanometer teknologi, så Intel er kommet meget langt i migrationen fra 130 til 90 nanometer. Ærkerivalen AMD har endnu ikke lanceret processorer baseret på 90 nanometer teknologi.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere