Artikel top billede

EU fastsætter dato for Microsoft-høring

EU's antimonopol-myndighed har fastsat en dato tidligt i juni for en mundtlig høring, hvor Microsoft får mulighed for at forsvare sin praksis med at inkludere Internet Explorer i Windows.

Computerworld News Service: Jonathan Todd, som er talsmand for Generaldirektoratet for Konkurrence under Europa-Kommissionen, har fortalt adskillige nyhedsbureauer heriblandt Reuters og Dow Jones' nyhedstjeneste, at direktoratet har fastsat høringen, hvor Microsoft vil få mulighed for at svare på anklagerne om at "værne" Internet Explorer mod konkurrence, til 3.-5. juni.

Kilder tæt på Microsoft fortæller dog, at selvom virksomheden har anmodet om høringen - hvilket var proceduremæssigt påkrævet, da virksomheden indgav sit skriftlige svar i sidste uge - så har Microsoft ikke taget nogen endelig beslutning om faktisk at møde op til høringen.

Høringen vil ellers give Microsoft mulighed for at besvare EU-anklagerne om, at virksomheden "forvrænger konkurrencen" i browsermarkedet ved at inkludere Internet Explorer i Windows.

"Bindingen," som Generaldirektoratet for Konkurrence kalder det, giver Internet Explorer "en kunstig distributionsfordel, som andre webbrowsere ikke har mulighed for at modsvare."

Anklagerne stammer fra en klage fra december 2007 af det Oslo-baserede udviklingsfirma Opera Software, hvis Opera-browser på nuværende tidspunkt har under en procent af markedet. På daværende tidspunkt udtalte Opera Software, at Internet Explorer "skader nettet", og krævede, at Microsoft afkobler browseren fra styresystemet og desuden overholder de vedtagne web-standarder.

Siden januar er adskillige af Microsofts største browser-konkurrenter heriblandt Mozilla og Google, som henholdsvis laver browserne Firefox og Chrome, gået ind i sagen som interesserede tredjeparter.

Tredjeparter kan deltage

For tre uger siden blev også en faggruppe involveret, der inkluderer andre konkurrenter heriblandt Adobe, IBM og Oracle. Virksomheder, der har status som tredjeparter i sagen får lov at deltage i høringen til juni.

Selvom Generaldirektoratet for Konkurrence endnu ikke har udspecificeret, hvad det vil kræve af Microsoft, så har det antydet, at det kan komme på tale at idømme Microsoft en bødestraf, tvinge virksomheden til at gøre det muligt for brugere at vælge alternative browsere eller kræve, at Microsoft helt fjerner Internet Explorer fra dens styresystem.

Microsoft har tilføjet en slags "slukknap" til Windows 7, der gør det muligt for brugere at afholde Internet Explorer fra at køre. Opera Softwares topchef mener dog ikke, at dette er tilstrækkeligt. Microsofts Windows 7 Release Candidate (RC), som blev offentlig tilgængelig i går, er den første chance, de fleste brugere får, for at afprøve denne slukknap.

Sagen kan efter høringen trække ud i årevis. I en tidligere monopolsag, hvor EU anklagede Microsoft for at blokere for konkurrenters adgang til teknisk dokumentation, som de havde brug for til at få deres software til at fungere ordentligt sammen med Windows, forsvarede Microsoft sig ved en høring i november 2003. Sagen blev endelig afgjort i oktober 2007, efter Microsoft tabte en kritisk appelsag og indvilgede i at efterleve EU's krav.

Microsoft stod ifølge internetanalysebureauet Net Applications for 66,1 procent af browsermarkedet i april, hvilket udgør et fald på 0,72 procent i forhold til måneden før.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere