Artikel top billede

FDIM-direktør etablerer egen virksomhed

Jon Lund, direktør for Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM) gennem fem år, siger op for i stedet at etablere egen rådgivningsvirksomhed.

Efter fem år som direktør for Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM) siger Jon Lund stop og forlader FDIM-posten 1. juli.

"Jeg har gennem de sidste 15 år opnået rigtig stor erfaring og viden om internettet, om teknologien og om brugerne. Nu vil jeg gerne tage hatten af og lade det hele komme ud og ikke nøjes med det, der er passende, når man er direktør for en brancheforening," siger Jon Lund om baggrunden for, at han har sagt sin stilling op.

Bestyrelsen er gået i gang med at finde en ny direktør, fortæller FDIM's bestyrelsesformand, Christian Peytz:

"Jon har været direktør i en passende periode, det kan vi ikke pive over. Vi er gået i gang med at finde hans afløser, og mon ikke den nye direktør kan tiltræde omkring 1. august."

Dobbelt op på medlemmer

Peytz tilføjer, at bestyrelsen har været "super-tilfreds" med Jon Lunds indsats gennem de fem år.

"Foreningens resultater taler for sig selv. FDIM har 132 medlemmer i dag, hvilket er dobbelt så mange som for fem år siden, og medlemskabet er på koncernniveau, så JP/Politiken tæller for eksempel kun som ét medlemskab. Så vi er kommet langt i forhold til at repræsentere branchen," lyder det fra FDIM-formand Christian Peytz.

FDIM har deltaget aktivt i opbygningen af den fælles-europæiske paraplyorganisation IAB Europe, der blandt andet arbejder med forhold til EU-Kommissionen og EU-parlamentet. Jon Lund fortsætter sin indsats i IAB Europe, hvor han sidder i bestyrelsen som FDIM's repræsentant.

"Mine år i FDIM har givet mig en unik viden om teknologi, forretning, indhold og brug af internettet. Ikke mindst det seneste års tid er der sket en voldsom udvikling i spændingsfeltet mellem teknologi, forretning, indhold og brug af internettet.

Nye mobile platforme skyder frem, programmeringssprog åbnes og skaber en rigdom af nye applikationer, og de sociale netværk har vendt op og ned på en række sandheder," siger Jon Lund,

Alt det giver nye udfordringer til virksomheder og organisationer, og det vil Jon Lund rådgive kunder om både herhjemme og i udlandet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere