Artikel top billede

Linus Torvalds melder ny Linux-kerne klar og skifter Tux ud med Tuz.

Linus lancerer tasmansk djævel og ny Linux-kerne

Linus Torvalds har meldt Linux-kerne 2.6.29 klar med support for WiMAX, nye filsystemer, support for 4096 CPU'er, en række nye drivere og meget andet. Den vigtigste nyhed: Ny maskot.

Linus Torvalds har meldt version 2.6.29 af Linux-kernen klar.

Ifølge Linus Torvalds er den mest iøjefaldende nyhed, at Tux-maskotten er midlertidigt udskiftet med Tuz, den Tasmanske djævel.

Det sker for at skabe opmærksomhed om den tasmanske djævel, der er ramt af en smitsom kræftsygdom.

WiMAX-support er klar

På Kernelnewbies er der en grundig gennemgang af den nye kerneversion.

Blandt de interessante nyheder er support for WiMAX, som gør Linux-kernen klar til trådløs dataoverførsel på op til 75 Mbit per sekund.
WiMAX-stakken til Linux-kernen kommer fra Intel-projektet LinuxWimax og den inkluderer en driver for Intel Wireless WiMAX/Wi-Fi Link 5x50 USB/SDIO-enheder.

Grafikhåndtering i kernen

I toppen af listen over prominente features på Kernelnewbies - "the cool stuff" - nævnes Kernel Modesetting. Det dækker over, at modesetting af grafikkort - skærmopløsning , depth mode og alt andet der er nødvendigt for at grafikkortet kan viste grafik på skærmen - nu håndteres centralt i Linux-kernen.

Umiddelbart lyder det måske ikke vildt ophidsende, men sammenlignet med førhen hvor kerne VGA-driver, kerne framebuffer drivere, kerne DRM drivere, userspace X drivere, userspace DRI drivere og diverse andre drivere kæmpede om adgangen til grafikkortets modesetting, giver det en række fordele.

Ifølge Kernelnewbies giver det en mere robust grafikhåndtering.
Blandt andet vil der ikke længere være en lang pause, hvis man eksempelvis skifter fra open source implementeringen af X-windows X.org til en VT-konsol, ligesom hibernation ikke mere skulle give problemer.
X.org behøver heller ikke at køre som root længere, hvilket er en betydelig sikkerhedsforbedring.
Kernelnewbies gør opmærksom på, at hvis man anvender X.org skal driveren have modesetting support. Hvis den ikke har det, så vil X.org ikke virke og kan eventuelt crashe maskinen. Der er mulighed for at disable kerne modesetting for at undgå det.

Nye filsystemer og massiv CPU-understøttelse

En anden cool ting er ifølge kernelnewbies et nyt filsystem Btrfs. Det forventes over tid at erstatte Ext-filsystemerne som det mest udbredte Linux-filsystem. Kernelnewbies gør dog opmælrksom på, at Btrfs indtil videre er ustabilt og kun kun bør anvendes til test, benchmarks og i udviklingssammenhænge.

Et andet nyt kerneunderstøttet filsystem er Squashfs som er et højtkomprimeret read-only filsystem, som kendes fra Linux Live-cd'er.

Den nye kerneversion understøtter nu op til 4096 CPU'er; et antal der kan øges fremover.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


CIO Trends 2024

På denne dag vil nogle af de nominerede til prisen som Årets CIO som keynotes, hvor de deler deres erfaringer og gode råd. Vi dykker desuden ned i de dynamiske ændringer, der præger it-leder rollen, hvor ledelse og strategi spiller en stadig større rolle i de komplekse it-organisationer.

24. september 2024 | Læs mere