Der er mange gode podcasts derude og også en del danske – dog i overvejende grad med fokus på specialemner som f.eks. historie, sladder, krimi eller kendisser.
Men med serien ”Extraordinary” sætter et hold med iværksætter og Computerworld-klummeskribent Jonathan Løw i front derimod fokus på profiler indenfor ledelse, udvikling, sport, kommunikation og meget mere.
Den allerførste episode er netop lagt online i både audio- og videoform – du kan blandt andet finde den her, på YouTube eller hvor du normalt lytter til podcasts.
Her taler Løw med Guy Kawasaki, der i en årrække var ”chief evangelist” hos Apple og Steve Jobs kreative højrehånd, og en lang række af de kommende episoder er også planlagt.
Over de kommende måneder kan man i Extraordinary blandt andet møde den olympiske svømmer Pernille Blume, arkitekt Bjarke Ingels, Zetland-stifter Lea Korsgaard, iværksætter og forfatter Seth Godin samt CEO-profiler som Mads Nipper og Jens Moberg og mange flere.
Læs mere om aktuelle og kommende episoder her.