Artikel top billede

Løn spiller mindre rolle ved jobskifte i it-branchen

Spændende arbejdsopgaver er hovedårsagen til at skifte job i it-branchen. Lønnen er af sekundær betydning, viser ny undersøgelse.

Det skal være spændende at møde på arbejde. Lønnen er derimod knap så vigtig.

Sådan lyder det fra de folk, der har skiftet job i den danske it-branche. I en ny undersøgelse for 2008 viser det sig, at arbejdsopgaver er hovedårsagen til, at folk skifter job.

"Det kommer ikke bag på mig, at lønnen ikke er det udslagsgivende i it-branchen. Vi er i et område med vidensarbejdspladser, og blandt vidensarbejdere er det typisk, at arbejdets indhold har stor betydning for, hvilket arbejde de vælger," forklarer lektor Ole Gunni Busck fra Institut for Samfundsudvikling og Planlægning på Aalborg Universitet.

Arbejdsopgaver klemte sig ind foran karrieremuligheder, mens løn kom ind som nummer tre.

På de to næste og sidste placeringer er manglende udvikling og ledelse årsagen til skiftet. Det er holdningen hos de medarbejdere i branchen, der har skiftet job.

Lønnen bliver vigtigst

Der forholder sig derimod anderledes for dem, der regner med at skifte job, viser undersøgelsen, der hedder Medarbejderloyalitet i it-branchen 08/09.

Dem, der forventer at skifte job, fremhæver lønnen som hovedårsag til, at de vil skifte job.

"Det undrer mig. Jeg kan bedre forstå dem, der har skiftet job, når de siger, at lønnen ikke er afgørende. I forvejen ligger it-branchen på rimelig høje lønninger, så de er jo ikke pressede til at få noget," siger Ole Gunni Busck.

Hos dem, der forventer at skifte job inden for de næste 12 måneder, er lønnen placeret som hovedårsag til overvejelserne, mens arbejdsopgaver og karrieremuligheder kommer på de næste pladser. Det er dog muligt, at de ombestemmer sig, når de skal træffe den endelige beslutning.

Samme tendens i Aalborg-virksomhed

Undersøgelsen er udført af Loyalty Group og SCR Gruppen, og den er udført i to etaper sidste år. Den ene etape var før finanskrisens udbrud, mens den anden blev gennemført efter.

Ole Gunni Busck har for nylig selv været med til at gennemføre en undersøgelse der viste, at arbejdsopgaver er afgørende for medarbejdere.

"Vi har netop gennemført en undersøgelse på en virksomhed her i Aalborg, og der viste det sig, at de steder, hvor man får lov til at arbejde ordentligt færdigt med sit produkt på et kvalitetsmæssigt højt plan, der spiller det en stor rolle i forhold til at have en god oplevelse af sin arbejdsplads," siger Ole Gunni Busck.

Lektoren tilføjer, at han ikke har generelle data for det danske arbejdsmarked, så det er derfor svært at sige, om it-branchen skiller sig ud.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere