Artikel top billede

Terma leverer fly-sikkerhed til Boeing

Danske Terma skal levere sit avancerede selvforsvarssystem og 3D Audio-teknologi til Boeings F-18 Super Hornet kampfly.

Terma har i dag indgået en strategisk samarbejdsaftale med den store amerikanske flyproducent Boeing om at levere sikkerhedsløsninger til koncernens maskiner.

Ifølge aftalen vil Boeing placere mindst 30 procent af sine modkøbsforpligtelser hos Terma i forbindelse med tilbuddet til den danske stat på F-18 Super Hornet-kampflyet, der er en af tre finalister i konkurrencen om Danmarks nye kampfly.

Som det første af en række projekter under samarbejdsaftalen, har Boeing valgt Termas avancerede elektroniske selvbeskyttelsessystem, Electronic Warfare Management System, EWMS, som den anbefalede løsning til internationale kunder til CH-47F Chinook-helikopteren.

EWMS-systemet er installeret på 1.700 fly verden over, og Terma udvikler desuden radarsystemer, kommando- og kontrolsystemer samt rumfartsudstyr.

Virksomheden forventer at høste flere fordele af aftalen på andre forretningsområder, herunder strukturdele og kompositter. Og Boeing vil gennemføre et forstudie på at integrere Termas 3D Audio-teknologi og aktiv støjreduktion på F-18 Super Hornet.

Godt for Boeing, godt for Danmark

Tom Bell, som er vice president for forretningsudvikling i Boeing Military Aircraft, betegner aftalen som et næste skridt i udvidelsen samarbejdet mellem de to selskaber, og som en naturlig del af Boeings øgede samarbejde med dansk industri.

"Terma er anerkendt for sine avancerede teknologiske løsninger inden for den internationale forsvars-og flyindustri, og har været en vigtig partner for Boeing og Boeings underleverandører på en række programmer," udtaler han en pressemeddelelse.

De løsninger omfatter blandt andet elektronik og kabelforbindelser til NATO's AWACS-fly og selvbeskyttelse til P-8A, der er den amerikanske flådes nyeste overvågningsfly.

"Vi ser frem til yderligere muligheder for at samarbejde med Terma, og til at fortsætte vores tradition for langsigtede investeringer i de regioner, hvor vi driver forretning," lyder det fra Tom Bell.

Også Hans Skov Christensen, administrerende direktør i Dansk Industri, glæder sig over aftalen:

"Danmark står over for en vigtig beslutning om nye kampfly. Det er en anskaffelse med store muligheder for dansk forsvarsindustri."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere