ComputerViews: Efter at have talt om e-bøger og e-bogslæsere i årevis, har 2009 indtil videre været året, hvor der rent faktisk er sket noget på den digitale, litterære front.
Størst opmærksomhed har Amazons nye e-bogslæser Kindle 2 fået. Selvom 2'eren bygger på samme koncept som den oprindelige Kindle, er der alligevel så mange teknologiske fremskridt i efterfølgeren, at brugbarheden er vokset markant.
Kindle 2 er både lettere og smallere end forgængeren, og med en større harddisk kan man nu opbevare omkring 1.500 bøger på e-bogen. Dertil kommer længere batteritid, en forbedret skærm og kortere respons-tid, når man 'bladrer' i e-bogen.
Aviser bakker op om e-bogslæsere
Selvom Kindles største konkurrent umiddelbart er Sonys e-bogslæser, Reader, er det califoniske Plastic Logic, der har trukket flest overskifter i de seneste måneder.
Selskabet kunne i sidste måned meddele at have indgået aftaler med hæderkronede amerikanske aviser som Financial Times, Los Angeles Times, New York Times, USA Today og Washington Post om at udvikle fremtidens måde at distribuere digitale aviser på.
Plastics Logic e-bogslæser adskiller sig - når den sendes på markedet næste år - fra de øvrige ved at have et større display, der skal gøre læseoplevelsen mere behagelig, og på sigt planlægger selskabet at lave bøjelige e-bøger, der skal sikre en mere fysisk læse-oplevelse.
Lignende planer finder man også hos sydkoreanske LG-Phillips.
Bliver det nogensinde mainstream?
Selvom det er let at blive teknologisk fascineret af udviklingen på området, er e-bogslæserens brede folkelige forankring på ingen måde givet på forhånd.
Ganske vist henter Amazon i dag 10 procent af sit bogsalg via Kindles indbyggede boghandel, men nu er Amazon-brugerne som udgangspunkt også hjemmevante i det digitale landskab.
Ser man på det generelle bogmarked, er de digitale versioner endnu et forkølet udråbstegn i en murstensroman.
Herhjemme er markedet for danske e-bøger stort set ikke-eksisterende med blot 3.000 tilgængelige titler - hvoriblandt man ikke ligefrem finder internationale bestsellere.
En stor del af forklaringen på dette er, at de nævnte e-bogslæsere endnu ikke kan købes i Danmark. Samtidig er e-bogsmarkedet præget at rettigheds-udfordringer ikke ulig dem, musikindustrien har bøvlet med.
E-bogslæseren er "doomed"
Nick Jones, der er teleanalytiker og vice president i Gartner, vil ikke sætte fem flade kroner på e-bogslæsernes fremtid.
I et Gartner-blogindlæg med titlen "The e-book reader is doomed" skriver han, at selvom e-bøger måske godt kan bruges i visse sammenhænge - for eksempel inden for faglitteratur med begrænset levetid - så holder e-bogslæser-konceptet ikke.
"Grundlæggende vil der ikke være nogen funktionel forskel mellem en fremtidig e-bogslæser og en fremtidig laptop eller netbook … Om få år vil en top-netbook måske være fire millimeter tyk, have et batterilevetid på mange dage, en ekstra skærm, trådløst LTE og køre en lang række Linux-applikationer. Så hvorfor skulle jeg betale for en e-bogs-læser med begrænsninger," skriver han.
"Så vi bør separere e-bøger - der er et brugbart koncept - fra e-bogslæsere, der ikke er. Man kan se hele e-bogsfænomenet som værende en kynisk handling fra en gruppe leverandører, der vil have os til at skifte fleksible læsevaner med lave omkostninger ud med læsevaner med begrænsninger og høje omkostninger. Og jeg falder ikke for det," skriver Nick Jones med henvisning til de DRM-begrænsninger, der præger markedet for e-bøger og e-bogslæsere.
Han stiller også spørgsmål ved, hvordan man kan vide, om de formater og teknologier, der bruges af e-bogslæserne i dag, også eksisterer om bare et årti.
Digitale schweizerknive
Til trods for Nick Jones' dødsstød til e-bogslæserne har Gartner tidligere placeret "electronic paper" på den del af analysehusets hype cycle, der indikerer, at teknologien er ved at finde et fornuftigt niveau imellem forventning og realisme (se billedet).
At dømme ud fra de seneste måneders begivenheder på området, har selskaber som Amazon, Sony og Plastic Logic da også fortsat store forventninger til fremtiden for e-bogslæsere. Det samme har de gamle print-mediehuse, der famler rundt for at finde deres digitale fremtid.
Hvis man dertil lægger den grønne bølge, der præger verdenssamfundet i disse år, og de nye generationer af bogkøbere, der har fået digitale medier ind med modermælken, er e-bogstilhængernes rationale da heller ikke svært at forstå.
Men som Nick Jones fra Gartner påpeger i sit indlæg, så kan e-bogen måske ligeså godt læses på en netbook eller en iPhone, der som digitale schweizerknive alt andet lige giver køberne mere for pengene.
Og de rigtige bøger - altså dem med sjæl og gode minder - vil aldrig kunne levere den samme glæde i digital form, mener Gartner-analytikeren.
Modargumentet må være, at man sagde det samme om den digitale download-musik for få år siden - at lydkvaliteten var for ringe i de komprimerede, digitale musikfiler, og at iTunes Store - eller hvad det nu måtte være - aldrig ville kunne gøre det ud for duften af en rigtig pladebutik med vinyl fra gul til loft.
Ikke desto mindre rundede omsætningen inden for digitale musik i 2008 100 millioner kroner her i Danmark, så den stod for 19 procent af pladebranchens samlede salg.
Spørgsmålet er, om e-bogslæserne vil gøre det samme for bog-industrien, som MP3-afspillerne har gjort for musikindustrien?