Artikel top billede

Efter to år med en uafbrudt stigning i antallet af fuldtidsansatte faldt antallet af beskæftigede med cirka 1.000 fuldtidsansatte fra andet til fjerde kvartal 2008.

1.000 it-ansatte forsvundet på et halvt år

I andet halvår af 2008 faldt antallet af ansatte i it-branchen markant efter flere års stigning. "En mulig indikation af, at finanskrisen har ramt it-branchen," siger Kent Nielsen, direktør i eStatistik.dk.

I slutningen af 2008 blev det synligt, at også it-branchen er ramt af finanskrisen.

Efter to år med en uafbrudt stigning i antallet af fuldtidsansatte faldt antallet af beskæftigede med cirka 1.000 fuldtidsansatte fra andet til fjerde kvartal 2008.

Fra 2006 til midten af 2008 steg antallet af fuldtidsansatte i it-sektoren fra cirka 95.000 til cirka 102.000 personer. Slutningen af sidste år viste dog, at finanskrisen tilsyneladende påvirker it-erhvervene.

Antallet af fuldtidsansatte faldt fra første halvår 2008 med cirka 1.000 personer frem mod årsskiftet. Det viser tal fra eStatistik.dk, der har fulgt it-sektorens udvikling i de seneste 10 år.

"Kurven knækker midt i 2008, og det er en mulig indikation af, at den globale finanskrise også har ramt it-branchen," siger Kent Nielsen, direktør i eStatistik.dk.

IDC maner til besindighed

Analysehuset IDC Nordic spurgte i begyndelsen af 2009 omkring 500 virksomheder, hvad deres forventninger til 2009 var. Om de forventede at ansætte flere, fastholde eller afskedige.

"Langt størstedelen forventer at fastholde antallet af medarbejdere på det nuværende niveau. Andelen af de virksomheder, der ville fyre blev fuldt ud opvejet af de, der forventede at ansætte yderligere, så faldet virker ikke så skræmmende," siger Anders Elbak, chefanalytiker, IDC Nordic.

Blandt de 500 virksomheder, der blev spurgt om deres forventninger, var både repræsentanter for slutbrugere og leverandører.

"På visse områder er der stadig mangel på it-arbejdskraft, og mange virksomheder har selv i dag svært ved at få de folk, de skal bruge," tilføjer Anders Elbak.

Han mener, at tallene fra Danmarks Statistik kan hænge sammen med, at nogle forhandlere drejede nøglen om i 2008, og at en del andre it-firmaer heriblandt distributører gik ned med flaget.

11. september kostede jobs

I øvrigt var det ikke år 2000, da den såkaldte dotcom-boble sprang, der gav it-ansatte mest sved på panden.

"Frem mod 2001 steg antallet af ansatte i it-branchen med raketfart - fra knap 90.000 til over 105.000. Det skyldes især it-udfordringerne omkring årtusindeskiftet og opblomstringen af dot.com-virksomhederne," siger Kent Nielsen.

Beskæftigelsen toppede ved udgangen af år 2000, hvor den lå på lige over 105.000 fuldtidsansatte. Det niveau forblev næsten status quo gennem 2001. Indtil terrorangrebet i New York den 11. september 2001, der gav dønninger i hele den globale It-sektor.

I løbet af to år konstaterer Kent Nielsen et fald i antallet af fuldtidsbeskæftigede med mere end 10.000 personer, og først tre-fire år senere begyndte beskæftigelsen at stige igen.

It-service taber omsætning

Det er stadig tidligt for tidligt at sige, om it-sektoren vil opleve et lignende fald i beskæftigelsen i løbet af 2009.

"Det bekymrende i de seneste statistikker er den netop offentliggjorte årsopgørelse fra Danmarks Statistik, der viser et omsætningsfald inden for it-service på 0,7 procent fra 2007 til 2008. Det er et fald, som udelukkende kan tilskrives udviklingen i fjerde kvartal. Her faldt omsætningen med hele 6,4 procent i forhold til fjerde kvartal 2007," forklarer Kent Nielsen.

Det viser udtræk fra firmaernes køb og salg i statistikbanken.dk. Delsektoren it-service har gennem alle årene været den store jobmotor i it-branchen. På ti år er det samlede antal fuldtidsansatte inden for it-service fordoblet, og beskæftigelsen ligger fortsat på et rekordhøjt niveau i fjerde kvartal 2008.

IDC ser også frem til et spændende 2009, men Anders Elbak ser ikke umiddelbart specielt negative tendenser.

"Tilsyneladende har der været en lille tilbagegang i beskæftigelsen, men intet, der indikerer, at tilbagegangen skulle fortsætte i 2009," lyder det beroligende fra IDC Nordic.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere