Artikel top billede

Henrik Poulsen tiltrådte i november som ny topchef i TDC, og meldingen fra bestyrelsen var klar: Vækst. Foto: Jørgen True/TDC

Kan Henrik Poulsen få TDC til at vokse?

ComputerViews: Topchef Henrik Poulsen præsenterer i formiddag sit første TDC-årsregnskab. Bestyrelsesformand Vagn Sørensen forventer på længere sigt vækst, men er det realistisk?

ComputerViews: "På længere sigt er vi simpelthen nødt til at få vækst i omsætningen. Derfor synes vi, tiden er inde til et skifte."

Det var ordene fra TDC's bestyrelsesformand, Vagn Sørensen, til Computerworld, da Henrik Poulsen blev præsenteret som ny administrerende direktør og koncernchef i november sidste år.

Knap så bombastisk var den ny topchef selv, men alligevel lagde han op til fremgang i omsætningen.

"Min opgave adskiller sig fra Jens Alders ved, at han har gjort virksomheden mere fokuseret og mere effektiv. Det skal jeg fortsætte med, men jeg skal styrke fokus på toplinjen," sagde Henrik Poulsen dengang til Computerworld.

Modigt udspil fra de to

Kommentarerne fra Vagn Sørensen og Henrik Poulsen er begge meget modige i et dansk telemarked, som er ramt af tilbagegang på TDC's kerneområde, fastnettelefonien. Det seneste kvartalsregnskab fra TDC viste, at antallet af fastnetkunder faldt med næsten 10 procent på et år.

Dertil kommer stagnation på det danske ADSL- og mobilmarked. Det er kun inden for det mobile bredbånd, at vi ser markante vækstrater. Og her halter TDC efter, viser den seneste opgørelse fra IT- og Telelestyrelsen.

I første halvår af 2008 sad TDC på lidt under ni procent af det mobile bredbåndsmarked. Det giver Danmarks største teleselskab en plads som nummer fire efter 3, Sonofon og Telia.

TDC har derfor ikke råd til, at antallet af fastnetkunder rasler for hurtigt ned. Det ved TDC godt.

Derfor præsenterede selskabet i sidste måned sin nye HomeTrio-pakke. En løsning, hvor kunden får internet, tv og telefoni igennem bredbåndsforbindelsen.

Det vil måske give TDC muligheden for at fastholde nogle af de fastnetkunder, som ellers ville skrotte hjemmetelefonen.

Fastholdelse er et nøgleord

I det hele taget hedder nøgleordet hos TDC 'fastholdelse'.

Konkurrencen på det danske bredbåndsmarked er intens, og priserne per megabit falder drastisk.

Hvis TDC vil fastholde kunderne uden at dumpe priserne i samme tempo som konkurrenterne, må TDC tænke kreativt. Og det var, hvad TDC gjorde, da selskabet sidste år lancerede musiktjenesten PLAY.

Men igen er der ligesom med HomeTrio fokus på at fastholde kunder, og når kunderne er på et marked, hvor priserne er faldende, vil det i den sidste ende betyde faldende omsætning.

Dertil kommer elselskaberne, som buldrer ind på det danske bredbåndsmarked med milliard-investeringer.

I sådan et dansk telemarked er det derfor svært at få øje på det sted, hvor virksomheden skal finde de kunder, der skal sikre TDC vækst.

Det gælder især, hvis TDC ikke formår at få en stor fod inden for på det marked, der som det eneste er i vækst; det mobile bredbånd.

Set i det lys må missionen for Henrik Poulsen være at minimere faldet af fastnetkunder, mens markedet for mobilt bredbånd skal erobres. Det må i hvert fald være missionen, hvis den ny topchef skal leve op til sin bestyrelsesformands forventninger: Vækst.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere