Athlon 64 FX-53

På CeBIT har AMD lanceret firmaets hidtil kraftigste processor, nemlig Athlon 64 FX-53 med en clockfrekvens på 2,4 gigahertz. Vi har testet dyret.

Hurtigste fra AMD

AMD har lanceret firmaets hidtil kraftigste processor, nemlig Athlon 64 FX-53 med en clockfrekvens på 2,4 gigahertz. Athlon 64 FX-serien adskiller sig fra Athlon 64 ved den indbygget hukommelses-controller, som er på 128 bit i FX-serien og det halve i de øvrige Athlon 64-processorer. Det betyder, at Athlon 64 FX i modsætning til Athlon 64 understøtter dual channel DDR RAM, og det hjælper på ydelsen - i hvert fald i visse programmer.

Vi har haft den nye processor en hurtig tur i testcenteret, og her har vi sammenlignet med en Athlon 64 3400+ på 2,2 gigahertz og en 3,2 GHz Pentium 4 Prescott.

Testen viser, at Athlon FX-53 er en suveræn slider, når der skal udføres blandede arbejdsopgaver i multimedie-programmer. Til gengæld er der ikke det helt store at hente i 3D-spil, og det kan godt undre, da AMD hårdnakket påstår, at FX-serien er beregnet til spilentusiaster.

Athlon 64 FX-53 er faktisk mere oplagt til folk, der arbejde med programmer som Adobe Photoshop eller Premiere, Macromedia Director eller lignende krævende multimedie-applikationer. Her får man noget for pengene.

Og det er mange penge, vi snakker om. Officielt koster en Athlon 64 FX-53 ikke mindre end 733 dollar, mens Athlon 64 3400+ koster 417 dollar - altså en forskel på 316 dollar eller knap 2.000 kroner. Dertil kommer, at systemer med Athlon 64 FX er dyrere, fordi bundkort og den særlige RAM koster mere end tilfældet er for komponenter til almindelige Athlon 64-systemer.

Athlon FX-53 virker som et godt valg til arbejdsstationer, der skal bruges til seriøst arbejde med grafik eller video, men skal man bare have en spillemaskine, er Athlon 64 3400+ et langt bedre valg i forhold til prisen - for slet ikke at snakke om Athlon 3200+ eller 3,2 GHz Pentium 4 til 278 dollar.

Testresultater

Vi testede Athlon 64 FX-53 monteret på et ASUS SK8N bundkort med Nvidia nForce3 Pro 150 chipsæt. Dette bundkort understøtter dual channel PC2700/DDR333 RAM.

Vi sammenlignede med en Athlon 64 3400+ på 2,2 gigahertz monteret på et MSI K8T Neo bundkort med VIA K8T800 chipsæt, forsynet med PC3200/DDR400 over en enkelt hukommelseskanal.

En 3,2 GHz Pentium 4 Prescott på et Intel D875PBZ bundkort med dual channel PC3200/DDR400 RAM deltog også i dysten, og alle tre maskiner blev udstyret med et GeForce FX5900 grafikkort og en Hitachi Deskstar 75GXP harddisk.

Vi testede med 32-bit Windows XP, og benyttede Multimedia Content Creation Winstone 2004 til at give et mål for pc'ens ydelse ved afvikling af en række krævende professionelle multimedie-programmer.

Benchmark-programmet 3DMark03 og Codecreatures brugte vi til at måle ydelsen ved afvikling af 3D-grafik. Desuden tog vi tid på, hvor længe maskinerne var om at konvertere en halv times DivX-film til MPEG2-format ved hjælp af TMPGEnc.

TestresultaterAthlon 64 FX-53Athlon 64 3400+3,2E GHz Pentium 4
MCC Winstone 200434,3 point28,4 point27,5 point
3DMark035.711 point5.673 point6.094 point
Codecreatures3.955 point3.971 point3.860 point
TMPGEnc videokomprimering1.723 sek.1.853 sek.1.456 sek.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere