Artikel top billede

I dag er det international personbeskyttelsesdag

Personbeskyttelse af data sættes i dag øverst på dagsordenen. I den forbindelse har man oprettet en europæisk vagthund, der skal oplyse om rettigheder og pligter.

For tredje gang holdes i dag en international databeskyttelsesdag.

Formålet med dagen er at give borgerne i Europa en bedre mulighed for at forstå, hvorfor og hvordan data indsamles og behandles samt gøre opmærksom på hvilke rettigheder, man har som borger.

I forbindelse med dagen har man i EU-regi oprettet European Privacy Association.

"Vi gjorde noget rigtig stort i går," siger Charlotte Bagger Tranberg, Aalborg Universitet og medlem af Dansk Privacy Netværk, om stiftelsen.

"Med oprettelsen af European Privacy Association får vi nu en platform med fundament i EU til beskyttelse af persondata," fortæller hun.

Ud over at være vagthund vil European Privacy Association hvert år uddele en privacy-pris til en person, der har gjort en markant forskel i forhold til beskyttelse af persondata.

Initiativet til foreningen er taget af medlem af Europaparlamentet for Venstre, Karin Riis-Jørgensen, oplyser Charlotte Bagger Tranberg.

Snak om privatlivet

Databeskyttelsesdagen vil gerne bidrage til, at borgerne bliver mere opmærksomme på risici i forbindelse med ulovlig fejlekspedition og urimelig behandling af personlige data.

Dertil kommer en vision om at uddanne og informere den brede offentlighed om deres rettigheder.

Dansk Privacy Netværk benytter således lejligheden til at slå et slag for privatlivets fred samt friheds- og menneskerettighederne.

Foreningen opfordrer alle til at gå sammen og markere dagen.

"Dette kan man gøre på forskellig vis ved at rejse debat derhjemme eller på arbejdspladsen om beskyttelsen af personlige oplysninger, overvågning, privatlivets fred og de reelle problemer og mulige løsninger som er forbundet hermed," lyder det i Dansk Privacy Netværks pressemeddelelse.

Gribe i egen barm

Charlotte Bagger Tranberg fortæller, at der naturligvis skal være en regulering og retsbeskyttelse på området men, at det samtidig er vigtigt, at borgerne selv er opmærksomme på at holde styr på egne personlige oplysninger.

"Når sandt skal være sagt, så har privacy trange kår i dagens Danmark. Det skyldes først og fremmest at vi selv sløser meget med vore egne personlige data," lyder det fra Dansk Privacy Netværk.

I Europa, USA og Canada afholdes en lang række arrangementer, der skal øge bevidstheden om databeskyttelse og informere borgerne om deres rettigheder og god praksis.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering