Artikel top billede

Hvad tænker it-chefen? Hvis han gør som de fleste, tænker han på business intelligence.

It-chefer satser på BI-løsninger i krisen

I den globale finanskrise prioriterer it-cheferne fortsat business intelligence som det vigtigste område i 2009, viser en Gartner-rapport.

Virksomhedernes udgifter til it vil ikke blive mindre i 2009, men it-budgetterne bliver heller ikke større. Derfor skal investeringerne i endnu højere grad end tidligere kastes i de rette projekter. Og det er langt hen ad vejen business intelligence.

Det viser en stor undersøgelse blandt 1.500 it-chefer over hele verden fra analysehuset Gartner.

Undersøgelsen er gennemført i sidste kvartal 2008, og den involverer budgetter på samlet set mere end 802 milliarder kroner i både den private og offentlige sektor.

Der deltog 1.527 virksomheder i 48 lande fra 30 forskellige erhverv.

"Det økonomiske klima afspejles i it-budgetterne, prioriteringer og strategier. En tredjedel af alle CIO'er siger, at deres budgetter er uændrede, mens 46 procent melder om en svag tilgang af midler, og 21 procent siger, at der bliver skåret i deres it-budgetter," siger Mark McDonald, som er chef for Gartner EXP med den engelske titel group vice president.

Virksomheder regner med it

Alle it-chefer bliver nødt til at omstrukturere deres budgetter, skære ned på nogle områder og investere i andre, siger McDonald.

"Virksomhederne forventer, at it bidrager med resultater i en usikker økonomi. De store virksomheder anerkender alvoren af den økonomiske krise, men lader sig ikke lamme af den. Lederne har tiltro til, at de kan bruge it til at opnå resultater," mener Mark McDonald.

Virksomhedslederne forventer, at it spiller en rolle i at nedbringe udgifter. Ikke kun ved at skære ned, men også ved at ændre forretningsprocesser, medarbejderrutiner og brugen af information.

Det er her, business intelligence kommer ind i billedet. For selvom der skal spares, ligger BI uforandret i toppen af prioritetslisten for it-chefer, når de tænker forretningsunderstøttelse.

BI har topprioritet på femte år

Faktisk har BI haft topprioritet hos it-cheferne siden Gartner introducerede sin CIO Agenda-undersøgelse i 2005.

I 2009 har mere end 57 procent af CIO'erne BI blandt deres top fem-prioriteter.

"It-cheferne skal forbedre forretningsprocesserne og gøre dem til en del af kernen i deres it-løsninger, for at kunne leve op til ledelsens forventninger," mener Mark McDonald.

I 2009 vil it-cheferne fokusere på at høste frugterne af tidligere investeringer. Og det skal de bruge Business Intelligence til, især inden for salg.

Samtidig vil de stræbe efter at gøre tingene mere simple, og det betyder en reduktion i antallet i af forhandleraftaler og softwarelicenser, forudsiger Gartner.

"Det lyder måske ikke så ambitiøst, men it-cheferne har beskedne ressourcer til rådighed, og det er tydeligt, at de vil hive mere værdi ud af det, de allerede har, inden de køber stort ind igen," siger Mark McDonald.

Ingen lette løsninger

Der er ikke nogen lette løsninger på de udfordringer, it-cheferne står overfor i 2009, hedder det videre i Gartner-rapporten, der peger på områder, som it-lederne skal koncentrere sig om.

Effektivisering er et nøgleord. Business Intelligence-løsninger skal skabe større gennemskuelighed i processerne og øge medarbejdernes effektivitet.

Hastighed er et andet nøgleord. De økonomiske vinde skifter hurtigt, så løsninger skal implementes hurtigt og effektivt i bevidstheden om, at kravene til it-afdelingen ikke bliver mindre, bare fordi den har færre ressourcer til rådighed.

Og endelig peger Gartner på, at infrastrukturen skal moderniseres. Nye teknologier bruger mindre strøm og er mere effektive.

Gartners liste over 1.500 it-chefers prioriteringer inden for teknologi:

1: Business intelligence.
2: Enterprise-applikationer (ERP, CRM o.a.).
3: Server og storage (virtualisering).
4: Modernisering af legacy-applikationer.
5: Kollaborative teknologier.
6: Netværks-, stemme- og datakommunikation.
7: Teknisk infrastruktur.
8: Sikkerhedsteknologier.
9: SOA.
10: Dokumenthåndtering.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere