Artikel top billede

Sikkerheden ved digital indmeldelse i Liberal Alliance er ikke efter Datatilsynets regler.

Liberal Alliance ser stort på medlemssikkerheden

Politisk tilhørsforhold er en følsom oplysning, som det politiske parti Liberal Alliance ikke beskytter, når nye medlemmer melder sig ind via parti-websiden. Datatilsynet starter en sag.

På Liberal Alliances webside kan man melde sig ind i partiet. Det er der sådan set ikke noget bemærkelsesværdigt i, for den funktion finder man også hos de øvrige politiske partier.

En enkelt faktor adskiller Liberal Alliances fra resten af flokken. Der er ingen sikkerhed forbundet med den digitale indmelding i partiet.

De personlige informationer afgives nemlig på en helt almindelig http-webside og ikke en på sikker webside.

Men det kræver Datatilsynet.

"Vi har været efter mange af de politiske partiers manglende sikkerhed, og Liberal Alliance kan nu også se frem til at modtage et brev fra os," fortæller Lene Andersen, kontorchef i Datatilsynet.

"Politisk tilhørsforhold er en følsom oplysning på linje med CPR-nummer eller helbredsoplysninger. Derfor vil vi starte en sag mod Liberal Alliance, så de får bragt sikkerheden i orden," siger hun til Computerworld.

Datatilsynet er den statslige myndighed, der fører tilsyn med persondataloven.

Den ansvarlige hos Liberal Alliance tager ansvaret på sig, men undskylder den manglende sikkerhed med uvidenhed.

"Det har vi ikke været opmærksomme på," siger Lars Kaaber, pressechef i Liberal Alliance.

"Vi er et lille parti uden mulighed for at bruge store web-bureauer til at skabe vores side, og derfor baserer vi os på frivilligt arbejde."

Sikkerheden skal nok komme på plads, lover han.

"Nu hvor Computerworld henleder vores opmærksomhed på det, vil vi naturligvis få bragt det i orden så hurtigt som mulig," lyder det fra pressechefen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere