Artikel top billede

(Foto: Steve Woods)

Udbredt browserfejl åbner for phishing uden e-mails

En fejl i alle de større browsere kan gøre det lettere for kriminelle at stjæle netbanksoplysninger ved hjælp af en ny type angreb kaldet 'in-session phishing'.

Computerworld News Service: Ifølge analytikere hos sikkerhedsleverandøren Trusteer giver 'in-session phishing' fiskerne en løsning på deres største problem: Hvordan de får fat i nye ofre.

I et traditionelt phishing-angreb, sender svindlere millioner af falske e-mails ud, der skal se ud som om, de kommer fra legitime virksomheder såsom banker eller internetbetalingsvirksomheder.

Disse e-mails bliver ofte blokeret af spamfiltre, men med in-session phishing er disse e-mails slet ikke en del af regnestykket, da de er skiftet ud med et pop-up-vindue direkte i browseren.

Det virker sådan her: Forbrydere hacker et legitimt website og planter html-kode, der laver et pop-up-vindue, der ligner en legitim sikkerhedsadvarsel. Dette pop-up-vindue beder brugeren om at indtaste brugernavn og kodeord og muligvis svare på andre sikkerhedsspørgsmål, som banker og lignende bruger til at bekræfte deres kunders identitet.

Kriminelle kigger over skulderen

Den svære del for angriberne vil være at overbevise ofrene om, at dette pop-up-vindue er legitimt. Men takket være en Java script-fejl i alle de mest brugte browsere er der en måde til at få denne slags angreb til at virke mere troværdige, mener Amit Klein, som er Trusteers teknologichef.

Ved at studere måden hvorpå browsere bruger JavaScript, siger Amit Klein, at han har fundet en måde at klarlægge, om nogen er logget ind på et website, forudsat at de bruger en bestemt JavaScript-funktion.

Amit Klein vil ikke offentliggøre hvilken funktion, der er tale om, da det ville gøre det muligt for kriminelle at udføre angrebet, men han har gjort browserproducenterne opmærksomme på problemet og forventer, at sårbarheden på et eller andet tidspunkt vil blive lukket med sikkerhedsopdateringer.

Indtil da kan kriminelle, der opdager fejlen, skrive kode, der kontrollerer, om internetbrugere er logget ind et sted baseret på en forudbestemt liste af eksempelvis bankers websites.

"I stedet for bare at poppe op med en tilfældig phishing-meddelelse, så kan angribere nu blive mere sofistikerede ved at undersøge og finde ud af, om en bruger aktuelt er logget ind på en af 100 finansinstitutioners websites," forklarer han.

"Det, at man på det aktuelle tidspunkt faktisk er logget ind, giver stor troværdighed til phishing-meddelelsen," tilføjer han.

Sikkerhedsanalytikere har udviklet andre metoder til at bestemme om et offer er logget ind på et bestemt site, men de er ikke altid pålidelige. Ifølge Klein virker hans teknik heller ikke altid, men kan derimod bruges på mange forskellige sites blandt andre banker, internetbutikker, spil- og sociale netværk.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere