Artikel top billede

Ny WiFi-standard sætter skub i trådløse investeringer

Selvom den trådløse standard 802.11n endnu ikke er godkendt, har den sat gang i udrulningen af trådløse netværk i erhvervslivet, melder analysefirmaer.

802.11n efterfølger 11g og understøtter hastigheder på op til 300 Mbit/s og en rækkevidde på op til 300 meter. Med forgængeren 802.11g kan man maksimalt nå op på 54 Mbit/s og en rækkevidde på 100 meter.

Fordelene er så markante, at den nye netværks-teknologi allerede nu er med til at sætte skub i de trådløse netværk i virksomhederne.

Efterspørgslen på WLAN-udstyr til virksomehder i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA) steg med otte procent i tredje kvartal, sammenlignet med året før, lyder det fra IDC.

Analytiker Evelien Wiggers siger til Computerworlds internationale nyhedstjeneste, at selvom 802.11n endnu ikke er en godkendt standard, er leverandørernes mange nye produkter med til at gøre erhvervskunderne mere fortrolige med de trådløse muligheder.

Et andet analysefirma, Dell'Oro Group, ser samme tendens.
Kombiniationen af hurtigere hastigheder længere rækkevidde og mindre omkostninger er med til at drive væksten, lyder forklaringen.

For tidligt?

Så sent som i foråret kunne Computerworld ellers fortælle, at analytikernes råd var, at man skulle vente med 802.11n, indtil standarden er endelig godkendt.

Den nye standard har været undervejs i en del år efterhånden, men den endelige godkendelse ventes først at være på plads i sommeren 2009. Alligevel vrimler det allerede med produkter, der understøtter 802.11n.

Alligevel advarede IDC's Anders Elbak tidligere på året om, at man ikke skal skifte udstyr for tidligt.

"Det er vigtig, at man ikke hopper med på det, før standarden er færdig, så man ikke køber produkter, der ikke fungerer, hvis der skulle komme nogle ændringer," sagde han.

Han tilføjede dog samtidig, at der er ikke meget, der tyder på, at de sidste ændringer frem mod den endelige godkendelse vil blive så omfattende, at de ikke kan klares med en software-opdatering.

Kan leve med uvisheden

Også analysehuset Gartner frarådede tidligere på året i IT Week, at erhvervslivet kastede sig over 802.11n-produkterne.

"Mange nye mobile teknologier er som regel præget af splittelse og ustabilitet, hvilket betyder, at enhederne kan ændre sig ganske drastisk," udtalte Gartner-analytikeren Monica Basso dengang.

Alligevel viser blandt andre IDC's analyser altså nu, at salget af WLAN-udstyr stiger, og at de teknologiske fordele ved den kommende standard er med til at drive væksten.

En af de organisationer, der er klar til at prøve kræfter med 802.11n, er det norske Udenrigsdepartement, der, efter at have testet teknologien, mener, at fordelene opvejer den uvished, der er forbundet med en ikke-godkendt standard.

"En af dem (fordelene, red.) er selvfølgelig hastigheden, og vi opnår også langt bedre dækning, når vi burger n," siger Glenn Jone Østebø, teknisk rådgiver, til Computerworld News Service.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere