Artikel top billede

Google går efter langsigtede mål trods krise

Google vil til at sigte med langsigtede mål til trods for de globale økonomiske udfordringer.

Computerworld News Service: Google har offentliggjort en indtjening på 5,54 milliarder dollar for tredje kvartal, der sluttede den 30. september.

Det er en stigning på 31 procent i forhold til tredje kvartal sidste år.

"Google har haft et godt kvartal. Trafik og indtjening er begge solide, og vi har holdt en stram kontrol med omkostningerne," siger Googles koncernchef, Eric Schmidt, i et telefonmøde.

Nu hvor den globale økonomiske krise lægger pres mange virksomheders markedsføringsbudgetter, forsøger mange at maksimere deres annonceforbrug, og det gavner Google, fordi søge-annoncering - virksomhedens kerneforretning - er meget effektivt, siger han.

Derudover er søgeannonce-kampagner lettest at overvåge, fordi der er så mange konkrete data at analysere og spore, tilføjer han.

Den økonomiske krise får også forbrugerne til at bruge søgemaskiner mere, fordi de overvejer deres shopping nøjere og sammenligner priser, fortæller Eric Schmidt.

Langsigtet vækst

På grund af den økonomiske usikkerhed har Google planer om at holde sig til sin strategi om at fokusere på langsigtet vækst og resultater og foretage fornuftige investeringer i sin forretning og undlade at tage beslutninger, der skal give gevinst på kortere sigt, siger Eric Schmidt.

"Det betyder, at vi vil investere i at forbedre søgemaskinens kvalitet for forbrugerne og annoncernes kvalitet for annoncørerne," lyder det fra Eric Schmidt.

Også Googles virksomhedsprodukter - som søgefunktion og hostede applikationer - drager også fordel af nedturen, da it- og virksomhedsledere søger billigere alternativer, siger han.

Skærm-annoncering, der traditionelt har været et mindre forretningsområde for Google, vokser også takket være integrationen af DoubleClick og den øgede brug af den type annoncer på Google-sites som YouTube, fortæller Eric Schmidt.

"Vi er meget realistiske omkring det nuværende økonomiske klima, men vi er optimistiske omkring fremtiden," siger Eric Schmidt.

Googles nye finansdirektør, Patrick Pichette, er enig i den vurdering.

"Vores kerneforretning er fortsat at demonstrere styrke til trods for det udfordrende økonomiske situation. Selvom vi fokuserer på driftseffektivitet, er vi - og vil forsat være - nødt til at foretage investeringer, der er nødvendige for at skabe værdi for vores brugere, annoncører og partnere," siger Patrick Pichette.

Sergei Brin, Googles medstifter og teknologi-chef, siger, at virksomheden for tredje kvartal i træk har præsenteret mere end 100 forbedringer af sin søgeteknologi.

Google har også moderniseret sine software- og hardwaresystemer, så tjenester som online-kalender fungerer bedre, fortæller Sergei Brin.

Der er nu cirka en million virksomheder, der bruger den hostede kollaborations- og kommunikationspakke Google Apps, fortæller han.

Om den aftale, der tvinger Yahoo til at vise Googles søgeannoncer, siger Eric Schmidt, at da virksomhederne underskrev aftalen i juni, var de klar over, at aftalen ville blive opfattet som kontroversiel, og at konkurrenterne ville være imod den.

Derfor har Google og Yahoo besluttet at udskyde implementeringen for at give den amerikanske regering en chance for at gennemgå den, fortæller han. Regeringens behandling er i gang.

Oversat af Mille Bindslev




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere