Artikel top billede

Hvornår skal du satse på et 802.11n-netværk?

Hvis din virksomhed har behov for mere hastighed eller bare et ønske om være på forkant med den nyeste teknologi, overvejer du sikkert allerede at skifte til en 802.11n-baseret trådløs netværk-infrastruktur.

Eksperterne siger, at det er uundgåeligt, og der er undersøgelser til at bakke det op:

Analysefirmaet ABI Research spår, at selvom 802.11n kun bruges af 2,3 procent af det nordamerikanske marked i dag, vil tallet vokse og nå helt op på 19 procent næste år.

Det skyldes primært, at teknologien til den tid vil være modnet og prisen faldet, og så vil den have en fleksibilitet, de trådløse netværk, vi har i dag, ikke kan konkurrere med, siger Stan Schatt, direktør for wireless connectivity hos ABI Research.

Selvom standarden endnu ikke er godkendt, er den færdigudviklet, og de fleste større leverandører har allerede 802.11n i produkter, der er klar til at komme på markedet.

Så med produkter, der bare venter på at blive sendt afsted, og virksomheder, der hungrer efter det gennemløb og fleksibilitet, 802.11n vil medføre, er det eneste du skal gøre at vælge et produkt og beslutte, hvordan det kan implementeres mest effektivt.

Sådan kommer du i gang

Det første skridt er at lave en grundig undersøgelse, der evaluerer virksomhedens nuværende teknologi-infrastruktur og fremtidige behov.

"Det er det rigtige tidspunkt til at bruge tid og penge på at gennemgå virksomhedens behov," siger Lisa A. Phifer, direktør for konsulentfirmaet Core Competence.

"Du har måske muligheden for at starte forfra med en helt ny serie produkter og ramme rigtigt i første forsøg. Det vil koste færre penge på længere sigt."

Når du først har overblik over virksomhedens behov, er det næste skridt at vælge et produkt og en leverandør, og det kan være sværere, end det ser ud til.

Der er store forskellige på robusthed, kapacitet, fleksibilitet og håndterbarhed.

"Man skal tænke på alt. Hvad sker der for eksempel, hvis virksomhedens kontrolenhed går ned? Nogle adgangspunkter er i stand til at gå i 'independent mode', og nogle er ikke," siger Stan Schatt.

"Og der er stor forskel på antenne-teknologi - nogle virksomheder som Motorola og Rackus har lagt meget arbejde i deres antenner for at fremhæve fordelen ved MIMI (multiple input/multiple output), mens andre ikke har."

Vær kritisk overfor leverandørerne

Og vær ikke bange for stille leverandørerne svære spørgsmål, især om funktioner der er vigtige, men ikke bliver omtalt så meget på hjemmesider og andre steder, tilføjer Michael Fineran, chef hos konsulentfirmaet dBrn Associates.

"Det er ikke noget, de selv fortæller, så man er nødt til at spørge," siger Michael Fineran.

En vigtig faktor for eksempel maksimum sendehastighed. Selvom alle leverandører opgiver en, er det sjældent specificeret, om det er 20MHz eller 40MHz.

Det er en vigtig forskel, fordi det afgør båndbredden og antallet af kanaler, siger han.

Der er også stor forskel på den type management-software, de forskellige leverandører tilbyder, og afhængig af virksomhedens behov kan det være det, der i sidste ende bliver afgørende for din beslutning.

"Nogle leverandører har rigtig gode værktøjer til site surveys og planlægning, mens andre tilbyder gode grænseflader til eksterne management-systemer. Og så er der måske en tredje leverandør, der er god til at administrere flere leverandør-miljøer eller spredte geografiske miljøer," siger Craig Mathis, leder hos konsulentfirmaet Farpoint Group.

Det sker engang imellem, at de management-værktøjer der følger med systemet ikke er nok, selvom resten af produktet dækker virksomhedens behov.

I sådan et tilfælde kan man overveje at supplere med tredjeparts-værktøjer, anbefaler Craig Mathis.

Hold øje med sikkerheden

Hvis man implementerer et 802.11n-netværk, er man også nødt til at styrke virksomhedens sikkerheds-infrastrutur.

Der er for eksempel ikke ret mange trådløse intrusion detection-systemer i dag, der opdager 802.11n, fordi de er udviklet til 802.11a, b og g.

Det betyder, at virksomheder der installerer 802.11n er nødt til at opgradere deres systemer med det samme for at sikre, at n-baserede netværk bliver opdaget, så man bedre kan holde øje med dårlige adgangspunkter og ad hoc-netværk.

Det næste skridt er at gøre virksomhedens eksisterende kablede netværk klart til at fungere sammen med 802.11n.

Michael Fineran opfordrer til, at man kigger på sine energikilder, fordi det er de færreste 11n-adgangspunkter, der kører over Power over Ethernet (PoE), som mange andre adgangspunkter gør.

Men det ændrer sig langsomt - Siemens har allerede et n-adgangpunkt, der kører på standard-PoE, og der er flere på vej, men vær forsigig, advarer Michael Fineran.

Kapacitet

Det er også vigtigt at tænke på kapacitet.

De fleste adgangspunkter i dag er forbundet på en 100MB Ethernet-forbindelse, men 802.11n kører hurtigere end det, hvilket betyder, at virksomhedens eksisterende adgangspunkter formentlig vil skulle opgraderes til 802.22g Ethernet-forbindelser.

Du vil uden tvivl komme til at opgradere dele af virksomhedens netværk til Gigabit Ethernet eller endda 2G Ethernet i nogle tilfælde, siger Stan Schatt.

Måske nødvednigt med ekstern adapter

Og glem ikke de bærbare computere, når du skal til at overveje migration-strategien.

"En del af 802.11n's vækst er vurderet ud fra, hvor hurtigt virksomheder opgraderer deres laptops, og når de gør det, installerer de ikke automatisk n på deres laptops," siger Stan Schatt.

"Det betyder, at de måske er nødt til at købe nogle eksterne adaptorer i mellemtiden, og det hader de fleste CIO'er, fordi de er svære at holde styr på og går nemt i stykker."

Hvis du har problemer med driftsikkerhed og hastighed på virksomhedens nuværende netværk eller med 2.4GHz-interferens, kan det formentlig godt betale sig at bide i det sure æble og opgradere dit netværk til 802.11n, siger Stan Schatt.

Oversat af Mille Bindslev




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere