Artikel top billede

iPhone lægger konkurrenterne ned

Forbrugerne elsker iPhone, det gør mange teleoperatører derimod ikke.

Computerworld News Service: Apple har øget sin andel af det amerikanske marked for smartphones til forbrugere med 55 procent efter at have skåret i prisen for iPhone og lanceret en 3G-model denne sommer.

Ifølge en ny undersøgelse er iPhones markedsandel vokset fra 11 procent før lanceringen af iPhone 3G i juli til 17 procent i slutningen af august. Apples mobiltelefon er på nuværende tidspunkt den bedst sælgende smartphone til forbrugere i USA.

"Vi har rangeret den som nummer et i de seneste tre måneder," siger Ross Rubin, analytiker hos NPD. Analysefirmaet baserer sine konklusioner på online-undersøgelser, som over 150.000 amerikanere hver måned har svaret på.

Ifølge Ross Rubin er det den lavere pris og især adgangen til det hurtigere 3G-netværk i den anden generation af iPhone, der har æren for den øgede markedsandel.

"iPhone 3G er bedre til at score kunder fra andre selskaber, end den første generation var," siger Ross Rubin i en henvisning til statistikker fra NPD-undersøgelsen.

I perioden juni-august skiftede 23 procent af amerikanske forbrugere teleoperatør. I samme periode var det 30 procent af de, der købte iPhone, der skiftede fra en anden teleoperatør for at binde sig til AT&T, som er Apples eneste tele- og netværkspartner i USA.

Størstedelen (47 procent) af de nye iPhone-ejere, som skiftede selskab, kom fra Verizon Wireless, mens 24 procent droppede T-Mobile, og 19 procent gav sparket til Sprint.

"Teleoperatører modstod tiltrækningen fra den første generation af iPhone, men Apple drager nu fordel af AT&T's 3G-netværk," siger Ross Rubin.

Venter på regnskabet

Verizon har været særligt sårbar over for afhopninger, da virksomheden modsat rivaler som Sprint ikke har haft en mobiltelefon på markedet, der har kunnet konkurrere mod iPhone.

"Derfor samt på grund af virksomhedens størrelse har Verizon vist sig mere sårbar i forhold til iPhone," siger Ross Rubin.

Apple og AT&T vil dog stå over for stigende konkurrence, forudser Rubin, der som primært eksempel fremhæver den ny G1 fra T-Mobile, som er den første smartphone, der kører Googles styresystem, Android.

"Nu ser vi, at andre producenter lancerer smartphones i fuld flor," siger Ross Rubin, som henviser til BlackBerry Storm fra Research In Motion som en anden potentiel konkurrent til iPhone.

Apple har planlagt en begivenhed 21. oktober for Wall Street-analytikere og pressen, hvor virksomheden vil offentliggøre sin omsætning for fjerde regnskabskvartal og løfte sløret for iPhones salgstal fra juli til og med september.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere