Artikel top billede

Apple lapper sikkerhedshuller i Mac OS X

Apple er klar med en sikkerhedsopdatering til styresystemet Mac OS X. I alt rettes mere end 25 fejl.

Computerworld News Service: Apple har udgivet en sikkerhedsopdatering til selskabets styresystem Mac OS X.

Opdateringen lapper et kritisk DNS-sikkerhedshul, som det ikke lykkedes virksomheden at lappe ordentligt sidst i juli.

Mac OS X 10.5.5 sikkerhedsopdateringen blev udgivet mandag og retter sikkerhedsfejl i Apples software og i adskillige open source-komponenter, som følger med styresystemet. I alt rettes mere end 25 fejl.

Den kritiske fejl, der har at gøre med Domain Name-systemet (DNS), er den mest omtalte.

Apple har lige som mange andre leverandører af styresystemer være tvunget til at rette sin DNS-software, efter sikkerhedsanalytiker Dan Kaminsky opdagede en fundamental fejl i den måde, hvorpå denne type software bygges. Det kan du læse mere om her.

31. juli udgav Apple en sikkerhedsopdatering, der forsøgte at rette sikkerhedsfejlen i Mac OS X, men sikkerhedseksperter opdagede hurtigt, at den ikke rettede fejlen på klientsoftwaren, selv om den virkede på serversiden,

Med mandagens sikkerhedsopdatering har Apple rettet en fejl i Mac OS X Libresolv DNS-softwaren, som kunne lade hackere snyde ofre til at besøge skadelige websites ved brug af noget, der kaldes et DNS cache-forgiftningsangreb, fortæller Andrew Storms, som er sikkerhedsdirektør hos sikkerhedsleverandøren nCircle.

Libresolv vedligeholdes af Internet Systems Consortium (ISC). Selvom ISC havde rettet DNS-problemet i Libresolv før Apples forrige sikkerhedsopdatering, så inkluderede virksomhedens sikkerhedsopdatering i juli ikke en rettelse af denne fejl," ifølge Storms.

Efter at have testet Mac OS X 10.5.5-opdateringen i mandags udtaler han, at Mac OS X-klienten nu foretager den påkrævede tilfældighedsgenerering af adresseporte, som blev tilføjet af ISC's rettelse. Dette er påkrævet for at gøre det langt mere besværligt at gennemføre et DNS cacheforgiftningsangreb.

Andre almindelige Mac OS X-komponenter blev også opdateret i mandags såsom Finder, Time Machine samt kernen i styresystemet og diverse open source-komponenter som Ruby ClamAV og OpenSSH.

Mindst ni af rettelserne lapper sikkerhedshuller, der kunne udnyttes af hackere til at køre uautoriseret software på et offers computer.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere