Artikel top billede

Gartner: Asiatisk it-boom lover godt

Analysebureauet Gartner forventer, at it-forbruget i Asien når op på næsten 523 milliarder US dollars i 2008.

Gartner skønner, at it-forbruget i Asien vil vokse med 9,3 procent fra 2007 til 2012 sammenlignet med 4,5 procent for USA og det vestlige Europa.

Trods aktuelle økonomiske bekymringer vil it-forbruget på verdensplan overstige 3,4 trillioner US dollars i 2008, en stigning på 8 procent fra 2007.

Analytikerne mener, at en stor del af denne vækst er baseret på nedgangen i den amerikanske dollar. Den anslåede vækst i it-forbrug på verdensplan udtrykt i fast valuta forventes at blive cirka 4,5 procent.

"Den økonomiske tilbagegang, anført af USA, viser ingen klare tegn på en kommende afmatning af it-forbruget. I de kommende år vil vi se lavere vækst, men den fundamentale vækst forbliver stærk og solid. Nye regioner, udskiftning af forældede systemer og teknologiske nyskabelser er drivkræfterne for væksten," forklarer Jim Tully, vicedirektør og analytiker hos Gartner.

"Ud over USA, er situationen i Kina blevet en central makroøkonomisk indikator for hele verdensøkonomien. Hvis vi så tegn på forværing i Kina, ville vores syn på den globale it-økonomi forværres, fordi disse tegn vil varsle en mere alvorlig global økonomisk afmatning," tilføjede Tully.

Strategiske spørgsmål

Gartners analytikere har også erklæret, at it-branchen står overfor en stor mængde vigtige strategiske spørgsmål i øjeblikket.

"Mange virksomheder skifter i øjeblikket fra deres eget hardware og software, til 'per-user' tjeneste-baserede modeller. Dette vil påvirke branchen på forskellige måder. Det forventede skift til cloud computing vil for eksempel resultere i en dramatisk vækst i it-produkter på nogle områder, men vil samtidig betyde stor afmatning på andre områder," forklarer Tully.

Han tilføjer, at it-aktiver i almindelighed vil blive brugt med større effektivitet, og den samlede påvirkning af markedets vækst vil være neutral.

[b]Software-vækst på mere end 10 procent[b]
Software forbruget på verdensplan står stærkest, med en vækst i 2008 på mere end 10 procent. It-tjenester ligger på en andenplads med en vækst på mere end 9,4 procent.

Gartner udtaler, at it-servicesektoren drager fordel af den fortsatte innovation inden for software-teknologi.

"De fleste virksomheder opdaterede deres software-systemer i perioden fra 1997 til 2001, så vi er midt i en 'opgraderings-cyklus', der formentlig vil fortsætte efter udgangen af dette årti. Udskiftning af systemer er dog ikke automatisk det samme som ny vækst på software markedet," siger Joanne Correia, administrerende vicedirektør hos Gartner.

Software som en service(SAAS), cloud-computing, SOA, Web 2.0 og open source software skaber store ændringer på software-markedet, forklarer Correia, og tilføjer, at mange af disse faktorer påvirker markedets vækst, i takt med at virksomhederne erstatter deres gamle systemer med 'per-user' tjenester.

It-forbruget er domineret af tjenester snarere end produkter, og it-tjenester og telekommunikationstjenester tegner sig for 70 procent af det samlede It-markeds udgifter.

"Teletjenester har en afdæmpende virkning på sektorens vækst og derfor på det samlede it-markeds vækst. Den dominerende virkning, som teletjenester har på markedet, garanterer, at selv med en prognose for relativt langsom vækst, vil teletjenesterne stadigvæk repræsentere mere end 44 procent af det samlede it-marked om fem år," forklarer William Hahn fra Gartner.

Oversat af Jimmie Gustafsson




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere