Navnet Web Operating System er i sig selv tvetydigt, fordi det skal køre på et desktop-styresystem, men det er faktisk en web-applikation, der efterligner et styresystems udseende og kører udelukkende på en web-browser.
Det har samme grundlæggende elementer som et styresystem, for eksempel et desktop-miljø med alle vigtige elementer som ikoner, baggrunde, proceslinje med start-knap og så videre.
Men hvis du vil have samme styrke som med et desktop-styresystem, bliver du skuffet. Det tager lang tid at loade, der er begrænsede applikationer, og du kan ikke installere eller afinstallere applikationer. Og så kan det heller ikke køre applikationer som MS Office.
Ghost (g.ho.st): Har mange fede funktioner og en simpel desktop. Det kommer med 3GB online-storage og applikationer som fil-explorer, web-browser, e-mail-klient, IM, Office-applikationer, spil og andre vigtige funktioner. Du kan endda lave forskellige instillinger i kontrolpanelet.
Det bedste ved styresystemet er, at du nemt kan få adgang til populære web-tjenester som YouTube, last.fm, Flickr og nyheds-feeds. Det er hurtigt at køre en applikation, når man tager i betragtning, at det er et web-baseret styresystem, men det er ikke ligeså hurtigt som et desktop-styresystem.