Artikel top billede

It-koks koster Danske Bank 30.000 kunder

28.000 privatkunder og 2.200 erhvervskunder forlod Danske Banks finske opkøb, Sampo Bank, i kølvandet på it-omlægningen af banken. Samtidig har banken brugt 80 millioner på at kompensere kunderne.

Regningen stiger og stiger for Danske Banks overflytning af finske Sampo Bank til en fælles it-platform. Alt i alt kan ekstraregningen ende på over 400 millioner kroner, hvis både kompensation, budgetoverskridelser og tabte kunder regnes med.

Det, der først lignede en relativt smertefri overflytning af finske Sampo Bank til Danske Banks systemer, viste sig at give betydelige problemer for bankens kunder.

Nu betaler banken prisen.

Problemerne har ifølge Danske Banks halvårsregnskab, som er blevet fremlagt i dag, betydet at 28.000 privatkunder og 2.200 erhvervskunder har forladt banken.

Sampo Banks kunder havde problemer med deres netbankløsninger og ikke mindst med deres betalingskort.

Danske Bank skriver i regnskabet, at drift og kundeservice endnu ikke er tilfredsstillende i Sampo Bank, men der er sket væsentlige forbedringer.

For at kompensere bankens kunder har banken ladet være med at opkræve gebyrer. Det har ind til videre kostet banken 45 millioner kroner i andet kvartal, og forventningen er, at det kommer til at koste yderligere 35 millioner kroner i tredje kvartal.

Desuden har Sampo Bank udbetalt individuel kompensation for fire millioner kroner. Regningen kommer altså til at lande på godt 84 millioner kroner.

Flere problemer

Selve integrationen af Sampo Bank til Danske Banks systemer har ifølge halvårsregnskabet indtil nu kostet godt 1,6 milliarder kroner og betegnes som et af Nordeuropas største integrationsprojekter.

De 1,6 milliarder kroner svarer til det samlede budget for integrationen, som strækker sig ind i 2009. Dermed kommer integrationen til at sprænge budgettet. I den oprindelige plan for projektet var der budgetteret med udgifter for 300 millioner kroner næste år.

Danske Bank har ud over problemerne omkring integrationen også været ramt af de problemer, der i foråret ramte IBMs datacentre i Danmark. Problemerne betød, at de finske kunder ikke kunne bruge deres betalingskort.

På det tidspunkt kaldte Danske Bank tidspunktet for problemerne "ekstremt uheldigt", da banken var ved at rette op på de problemer, som var forårsaget direkte af implementeringen af den nye platform.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere