Computerworld News Service: Et firma sælger nu "verdens billigste bærbare," som får lige over 600 kroner ikke er nogen dårlig handel, hvis du kan leve med visse hardware begrænsninger.
Den bærbare Impulse NPX-9000 har en syv-tommer skærm og kommer med Linux OS. Den har en 400 MHz processor, 128 megabyte RAM, 1 gigabyte flash-hukommelse og mulighed for en dongle til trådløst netværk. Pakken inkluderer software til kontoret, en webbrowser og multimedia software.
Kun i storkøb
Der er dog lige en hage. Du skal købe 100 enheder af gangen. Den bærbare er tilgængelig på Alibaba.com, gennem det taiwanesiske firma Carapelle Ltd's netbutik.
Den billigste bærbare til dato har været One Laptop Per Child's XO bærbare, til en pris på omkring 900 kroner i en begrænset periode sidste år. Selvom det var en teknologisk milepæl, havde den nogle hardware begrænsninger, som eksempelvis en langsom processor og begrænsede evner, når det kom til grafik.
Ikke kun bærbare
Den bærbare indikerer en trend, som går mod lavere PC-priser. Sidste uge introducerede firmaet CherryPal en mini-desktop til cirka 1.200 kroner, også med en 400 MHz processor, 256 megabyte RAM og 4 gigabyte intern flash-hukommelse.
I et interview med Computerworld News Service udtaler Mary Lou Jepsen, tidligere teknisk direktør ved OLPC, at hun ville skabe en bærbar til omkring 350 kroner senest i 2010. Hun har startet sit eget firma, Pixel Qi, og ifølge Mary Lou er de faldende priser på RAM og komponenter en god mulighed for at sænke priserne på bærbare computere.
Den største succeshistorie indenfor branchen for lavpris-bærbare er Eee PC, som blev lanceret sidste år, og som er blevet solgt i 350.000 eksemplarer i sit første kvartal. Den billigste Eee PC, til lige under 1.500 kroner, har en 800 MHz Intel processor, 512 megabyte RAM og 2 gigabyte flash-hukommelse.
Oversat af Jens Genders