Artikel top billede

(Foto: Mikael Rieck freelance)

Rusland protesterer mod svensk overvågningslov

Rusland er ikke tilfreds med den svenske overvågningslov. 80 procent af landets kommunikation går gennem kabler i Sverige.

Den kraftige debat om den omdiskuterede svenske overvågningslov har nu også nået Rusland.

Landet protesterer mod den svenske lov, der gør det lovligt for Försvarets Radioanstalt at aflytte al elektronisk kommunikation som passerer rigsgrænsen.

Omkring 80 procent af Ruslands kommunikation til omverdenen går gennem kabler i Sverige. Derfor mener Rusland at den svenske lov krænker landet.

Det oplyser Sveriges Televison.

Rusland kan gøre det samme

Protesten skyldes blandt andet, at kilder ved det svenske efterretningsvæsen har bekræftet, at ideen med FRA-loven blandt andet er aflytning af Rusland.

Den svenske lov hævdes i den russiske avis Nezavisimaja Gazeta at skulle legitimere spionage mod Rusland.

"Et parlamentsmedlem har udtalt, at Rusland ville kunne gøre det samme mod Sverige, og at der er mulighed for at omlægge trafikken," siger Sveriges ambassadør i Moskva, Jan Molander, til Sveriges Television.

Anders Hellner fra Sveriges Udenrigspolitiske Institut fortæller til Sveriges Televison, at Rusland er tvunget til at reagere på loven.

Tvunget til reaktion

"Det bemærkelsesværdige er, at man fra Sverige går ud med det her og fortæller, hvem og hvilke man vil aflytte," siger Anders Hellner til Sveriges Television.

"Selv om russerne har kendt til det her, så må man jo reagere og protestere når det bliver offentligt, siger Anders Hellner til Sveriges Television.

Allerede i marts protesterede Finland mod den svenske overvågningslov. Store dele af landets kommunikation passerer ligeledes Sverige.

Det resulterede i at teleselskabet Telia Sonera flyttede et antal e-mailservere fra Sverige til Finland for at imødekomme den mulige overvågning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere