Artikel top billede

Alvorligt sikkerhedshul i Internet Explorer

Sikkerhedseksperter advarer om en cross-site scripting-sårbarhed i Internet Explorer 6, der endnu ikke er patchet, og som kan bruges af hackere til at opsnappe indtastninger på tastaturet.

Computerworld News Service: Det netop opdagede sikkerhedshul i IE6 er tilsyneladende en variation af den sårbarhed, der først blev omtalt af sikkerhedseksperterne Manuel Caballero og Fukami ved Microsofts BlueHat sikkerhedskonference først i maj, skriver analytiker fra McAfee Yichong Lin i et indlæg på virksomhedens blog.

Ved BlueHat fortalte Caballero, som har arbejdet for Microsoft som uafhængig penetrationstester, at han havde fundet en metode til at opsnappe, alt hvad der sker i en browser, inklusiv tastaturindtastninger og dermed også ethvert kodeord, der indtastes.

I et interview af Caballero, som Microsoft optog på video under konferencen, fortalte han, at en kombination af Flash og enhver browser, ikke kun Internet Explorer, kan hackes med ondsindet scripting-kode til at give angribere fuld adgang til browseren.

Rettet i IE7

Detaljer om den nye variant sammen med 'proof of concept'-kode er blevet frigivet på et kinesisksproget netmagasin af en gruppe, der kalder sig 'Ph4nt0m Security Team', ifølge en anden advarsel fra den danske virksomhed Secunia, der tracker sårbarheder.

Secunia ridser truslen op, som følger:
"Sårbarheden skyldes en input-valideringsfejl ved håndtering af placeringen eller 'location.href'-egenskaben for et vinduesobjekt. Dette kan udnyttes af et ondsindet website til at åbne et website, der stoles på, og udføre tilfældig scripting-kode i en brugers browsersession i kontekst med det site, der er tillid til."

Den nyeste version af Microsofts browser, Internet Explorer 7, har ikke denne sårbarhed, ifølge både Secunia og McAfee. Indtil Microsoft udgiver en patch til den ældre browser, bør brugere opgradere til Internet Explorer 7, tilføjer de to sikkerhedsvirksomheder.

Ifølge Yichong fra McAfee har virksomheden gjort Microsoft opmærksom på sårbarheden. Repræsentanter fra Microsoft svarede dog ikke umiddelbart på en forespørgsel om bekræftelse og yderligere kommentarer.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere