Artikel top billede

Milliarder til rollator-it skal forsøde mormors liv

Befolkningerne i Europa bliver ældre og ældre. Derfor vil EU nu bruge mere end fire milliarder på at udvikle ældre-it. Målet er at gøre det lettere at være gammel.

It- og digitale løsninger skal hjælpe en aldrende europæisk befolkning med at blive i eget hjem længst muligt. Det er målsætningen for EU, der har øremærket 4,4 milliarder kroner til forskning og udvikling i ældre-it.

Baggrunden for den øgede forskning er let forståelig: Om tolv år er hver fjerde europæer over 65 år gammel.

Målet med at investere i digitale løsninger og it-understøttelse af ældres dagligdag er først og fremmest at minimere udgifterne til social- og sundhedsområdet, hvor den ældre befolkning kan blive dyr for de europæiske lande. Desuden er målet at forhøje ældres livskvalitet, blandt andet gennem hjælpemidler til syns- og hørehæmmede.

Puljen på de 4,4 milliarder kroner er netop blevet forhøjet med godt en millliard kroner.

Ud over puljen, der går under navnet 'En god alderdom' er der også afsat midler til forskning i teknologistøtte af ældre, og i alt har EU afsat omkring 7,4 milliarder kroner til området.

En chance for Danmark

Tom Togsverd, der er branchedirektør i ITEK under Dansk Industri, mener at der er mange muligheder for danske virksomheder.

"Ældreplejen er tæt på det, som vi laver med sundhedområdet, for eksempel selvmonitorering. Det handler om at bringe den enkelte ældre i stand til at hjælpe sig selv," siger Tom Togsverd.

Han fortæller, at ITEK i samarbejde med både universiteter og virksomheder har lavet et netværk, som skal forsøge at skaffe EU-midler til danske ideer.

"EU-kasserne kræver, at vi finder europæiske partner. Og selve processen er noget, som trækker tænder ud, men det er en af vores opgaver at finde på ideer," siger Tom Togsverd.

Han mener, at Danmark har mange muligheder for at udnytte teknologier fra sundhedsområdet, men branchedirektøren savner koordination.

"Man kunne godt have et center for kliniske forsøg, hvor man kunne henvende sig, hvis man gerne ville ud og teste en ny teknologi," siger Tom Togsverd.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere