Energiformand fastholder bredbåndsplaner
Formanden for bestyrelsen i Syd Energi Kresten Philipsen insisterer på, at energiselskabets planer om at udbrede fiber i stedet for at lade Syd Energis 10 milliarder kroner store egenkapital komme andelshavere og forbrugere til gode. Energiselskabet har dog besluttet at fjerne tariffen på transport af el.
(Berlingske Tidende)
KMD køber vindmøller
KMD køber to vindmøller i en ny vindmøllepark, som Dong Energy skal opføre på Horns Rev II. De to vindmøller skal gøre KMDs virksomhed Co2-neutral. En del af KMDs aftale betyder, at virksomheden køber grøn energi fra Dong, som til gengæld skal hjælpe KMD med at identificere steder, hvor der kan skæres ned på elforbruget.
(Berlingske Tidende)
Damgaard har penge i klemme
En af Navision-milliardærerne, Erik Damgaard, har op mod en kvart milliard i klemme det kriseramte vindenergiselskab Eurotrust. Erik Damgaard har lånt virksomheden pengene, som han kan få svært ved at få tilbage, hvis virksomheden går i betalingsstandsning.
(Børsen)
NNIT ud i Europa
NNIT, som er ejet af Novo Nordisk, har haft et gennembrud på det europæiske marked. Gennembruddet bygger på udliciteringsaftaler med blandt andre Nycomed fra Schweiz og Solvay Pharmaceuticals fra Belgien.
(Børsen)