Artikel top billede

Direktør Jan Braginski skifter it ud med nitter og tungt værktøj, når han forlader Infinigate efter 17 år i virksomheden.

Infinigate henter tidligere konkurrent til direktørpost

Infinigates danske direktør skifter it-branchen ud med nittebranchen. Det får it-sikkerhedsdistributøren til at hente den tidligere konkurrent, Dennis Wøldike, ind på posten.

Nitter og hydraulisk værktøj i den tunge klasse ligger langt fra it-sikkerhed. Men ikke længere end, at Jan Braginski skifter en direktørstol i it-branchen ud med nitter og industriværktøj.

Efter 17 år i Infinigate, der tidligere hed Tempest, skifter Jan Braginski direktørstolen ud med en post som chef i et datterselskab af værktøjsgiganten Black&Decker. Det giver plads til Dennis Wøldike, der tidligere som direktør for Swan Distribution konkurrerede med Tempest, der sidste år skiftede navn til Infinigate.

Jan Braginski har været direktør i Infigate siden 2000 og før det salgschef siden 1994. Han har ledet virksomheden igennem to salg, men nu har han valgt et markant karriereskift til en helt anden branche.

Skiftet til at sælge befæstningsprodukter for Emhart Teknologies, som blandt sælger nitter og store hydrauliske maskiner til at nitte metalplader sammen, var ikke ligefrem et indlysende valg.

"Man kan sige, at det tætteste det kommer til it-branchen er, at de fleste computerkabinetter er nittet sammen," siger Jan Braginski, som ikke umiddelbart havde planer om et så markant karriereskift.

"Det var ikke planlagt, rent faktisk takkede jeg nej ved første henvendelse, men da jeg talte med dem lød det spændende," siger Jan Braginski.

Han mener, at mange processer er de samme på tværs af brancher. Og han håber at kunne komme med nye input.

"Jeg er ret sikker på, at andre brancher kan lære noget af it-branchen, når det gælder om at bruge ny teknologi," siger Jan Braginski.

Comeback til Wøldike

Jan Braginskis brancheskift har åbnet for at en anden gammel kending i branchen får comeback inden for it-sikkerhedsdistribution. Dennis Wøldike overtager direktørposten i Infinigate 1. august, og det er en tilbagevenden til it-sikkerhedsdistribution.

Dennis Wøldike har nemlig en baggrund i Swan Distribution, som han forlod for tre år siden og har siden arbejdet i IT2Trust og er i dag ansat i Magirus Nordic.

Den nye Infinigate direktør fortæller, at han har et godt indtryk af Infinigate, der dengang hed Tempest, fra sin tid i Swan Distribution.

"Jeg har et godt indtryk fra dengang jeg var i Swan og vi var direkte konkurrenter, og det betyder noget, men jeg tror, at virksomheden har ændret sig meget på de tre år," siger Dennis Wøldike.

Han fortæller, at det er lysten til igen at arbejde med it-sikkerhed, der nu får ham til at skifte tilbage til den del af branchen. Og han mener, at han kan tage noget med fra de seneste tre år.

"Umiddelbart tror jeg at jeg kan tilføre nogle kompetencer fra distributionsbranchen," siger Dennis Wøldike.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere