Artikel top billede

Dansk Standard anbefalede et ja til ISO-godkendelsen af OOXML. Men langt fra alle var enige i den beslutning. (Foto: Computerworld)

Leder om OOXML: Er et ja nu også et ja

Computerworld mener: Flere af medlemmerne i det udvalg under Dansk Standard, der blåstemplede OOXML som en åben standard, lufter nu utilfredshed med beslutningen.

At diskussionen om åbne standarder – eller manglen på samme – er en speget sag, kan de færreste vel efterhånden være i tvivl om. Lige siden B103, som lovforslaget om de åbne standarder hedder, blev vedtaget i sommeren 2006, er fronterne blevet trukket stadig skarpere op.

En stor del af diskussionen har drejet sig om, hvorvidt den internationale standardiseringsorganisation ISO skulle godkende Microsofts OOXML som en åben standard. Det skete i april, efter at blandt andre Dansk Standard havde anbefalet et 'ja'.

Nu viser det sig imidlertid, at udvalgsmedlemmerne i Dansk Standard ikke var helt enige i det ja. Nærmest tværtimod.

Mange utilfredse

Som det fremgår i avisen Computerworld i dag og i denne online-artikel, har Computerworld talt med flere end 20 af udvalgets 25 medlemmer. Cirka halvdelen lufter utilfredshed med arbejdet i Dansk Standard, og hvad værre er; brugerrepræsentanterne var direkte uenige i det anbefalede ja.

Det mest opsigtvækkende og bekymrende aspekt ved arbejdet i Dansk Standard er nemlig, at man blandt de medlemmer af udvalget, der anbefalede et nej, finder DTU, Århus Kommune og Region Midtjylland.

Alle er kendetegnet ved at være offentlige repræsentanter, der ikke umiddelbart har kommercielle interesser i sagen, og de to sidstnævnte er samtidig udvalgets eneste brugerrepræsentanter – altså dem, der skal leve op til loven om at anvende åbne standarder. Samme typer af medlemmer er ikke at finde på ja-fløjen.

Nu indbefatter demokrati-konceptet som bekendt, at man kan blive nødt til at bøje sig for et flertal, selvom dette måtte mene noget andet end en selv.

Problemet med Dansk Standards arbejde er blot, at udvalgsmedlemmerne – undtagen de ovennævnte – har massive kommercielle interesser i sagen.

Det gælder ikke bare Microsoft-fløjen, men så sandelig også ODF-fløjen, der trods open source-mærkatet består af kommercielle sværvægtere som IBM, Sun og Oracle.

Politikere skal tage stilling

Oluf Jørgensen, der er ekspert i offentlig forvaltning, kalder hele processen uklar og særdeles uhensigtsmæssig.

Status er nu, at de to ISO-godkendte standarder, OOXML og ODF, frem til juli 2009 skal prøves af i det offentlige. Prøveperioden skal til, for at politikerne til den tid kan træffe den endelige beslutning om, hvorvidt det offentlige Danmark skal satse på henholdsvis den ene, den anden – eller dem begge.

Pudsigt nok virker det som om, Folketingets it-politiske ordførere er overraskede over den utilfredshed med udvalgsarbejdet, der nu kommer frem i dagens lys.

Spørgsmålet er, hvad den nye uafhængige komité, der nu skal nedsættes, kan rådgive politikerne om. Man må håbe, at landets politiske ledelse tør stå ved sit ansvar og forholde sig til spørgsmålet om, hvad der gavner det danske samfund bedst.




IT-JOB

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Erfaren teamleder til årsopgørelsen

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Manager
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere